Fokus på adfærd over resultater øger arbejdsglæden markant hos Sunset Boulevard
14.3.2023 09:12:54 CET | Sunset Boulevard | Pressemeddelelse

I juni 2022 tog Sunset Boulevard et opgør med den udbredte antagelse på arbejdsmarkedet, at flere arbejdstimer betyder bedre resultater, og indførte 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret i Kolding. Nu gør landets største danskejede fastfoodkæde op med den traditionelle måde at motivere og belønne medarbejderne i restauranterne på.
Jo bedre kortsigtede og talmæssigt let tilgængelige resultater, fx i form af omsætning, du som medarbejder kan præsentere, jo bedre har du leveret, og jo mere bliver du belønnet. Det er efter administrerende direktør hos Sunset Boulevard, Jens Brochs, opfattelse, måleparametre, langt de fleste virksomheder anvender i dag, og som også han langt hen ad vejen har haft ensidigt fokus på. Men det er – siger han - tid til at ryste posen - i hvert fald hvis man vil øge medarbejdernes motivation og tilfredshed og sikre de gode resultater på sigt.
“Har vi for meget fokus på de kortsigtede økonomiske resultater, og for lidt på den adfærd, der er med til at skabe dem på sigt? Belønner vi vores medarbejdere for det, de reelt har indflydelse på? Det er nogle af de spørgsmål, vi har stillet os selv,” siger Jens Broch og fortsætter:
“I vores branche, og også traditionelt hos Sunset Boulevard, har vi fx et meget stort fokus på gæsteantal og omsætning og hylder restaurantmedarbejderne på baggrund af netop de parametre. Samtidigt ved vi jo godt, at der spiller en masse ind på tallene, som de reelt ikke har indflydelse på, fx beliggenhed, vejret og produkterne på menuen. Derfor har vi nu indført en mere relevant måde at motivere og måle på, hvor vi i stedet fokuserer på medarbejdernes adfærd. Resultater er vigtige, bevares, men det er den adfærd, der skaber resultaterne, medarbejderne har indflydelse på, og som er afgørende,” siger Jens Broch.
Gæstefeedback og 4-dages arbejdsuge
Siden årsskiftet har Sunset Boulevard implementeret en række nye værktøjer i kædens 44 restauranter og testet et nyt bonussystem i 17 af restauranterne. I stedet for at måle succes på gæsteantal og omsætning, måles og belønnes medarbejderne nu på baggrund af deres adfærd og den service, de giver gæsterne, herunder om udleveringen var korrekt, betjeningen venlig og ventetiden acceptabel. Som led i vurderingen indgår ratings fra gæsterne via sms og rating-systemet Servicelovers.
Baseret på de samlede vurderinger på de nye måleparametre, som blandt andet også indebærer adfærd omkring renhold og fødevaresikkerhed, opnår restauranterne forskellig status. Den enkelte restaurants status afgør, om der kan udløses ekstra fordele for medarbejderne som tilskud til sociale arrangementer, bonus og 4-dages arbejdsuge.
I det bonussystem, der har kørt i 17 af restauranterne siden januar 2023, kan Restaurant Managers i Guld-restauranterne opnå en bonus og 4-dages arbejdsuge hver uge uden at gå ned i løn, Assistant Managers kan opnå en 4-dages arbejdsuge hver anden uge, mens alle medarbejdere kan opnå et fælles socialt arrangement til en værdi af 25.000 pr. kvartal pr. restaurant.
Har øget medarbejdertilfredsheden
Med det øgede fokus på adfærd og det nye bonussystem ønsker Sunset Boulevard at øge medarbejdernes motivation og indflydelse på virksomhedens fremtidige succes. Og meget tyder på, at initiativerne virker efter hensigten. De første medarbejderundersøgelser, som kæden netop har fået resultaterne af, viser, at 91 pct. af medarbejderne efter implementeringen oplever at have reel indflydelse på de resultater, som Sunset Boulevard vurderer virksomhedens succes på.
Samtidigt viser undersøgelserne allerede en stigning i medarbejdernes motivation. På en skala fra 1-10, hvor 10 er højst på motivationsskalaen, er det gennemsnitlige resultat steget med 12 pct. til 8,3. Andelen af medarbejdere, der vurderer, at deres arbejde føles meningsfuldt, er steget fra 89 pct. til 92 pct. Herunder er antallet af medarbejdere, der vurderer deres arbejde til at være ‘virkeligt meningsfuldt’ næsten fordoblet fra 13 pct til 21 pct.
73 pct. af medarbejderne mener, at et øget fokus på medarbejdernes adfærd kan være med til at skabe bedre resultater.
57 pct. af medarbejderne oplever, at Sunset boulevard er blevet en bedre arbejdsplads siden implementeringen, mens 32 pct. melder både og, og kun ca. 11 pct foretrækker det gamle system. På en skala fra 1-10, hvor 10 er højest, er gennemsnittet steget fra 7,6 til 8,4 for i hvor høj grad medarbejderne vil anbefale Sunset Boulevard som arbejdsplads.
”Vi havde ikke forventet, at vi ville se den her positive indflydelse på medarbejdernes tilfredshed og trivsel allerede nu, men initiativerne er landet virkeligt godt. De ser ud til at give god mening for dem,” siger Jens Broch.
Selvom en stigning i omsætning ikke er målet på kort sigt, men en af de langsigtede forventede følger af fokus på adfærd, ser initiativerne allerede ud til at have spillet positivt ind på tallene. Siden implementeringen i januar er Sunset Boulevards samlede omsætning steget med 30% målt mod de samme måneder i 2022.
Billeder
Information om Sunset Boulevard
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to på Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1250 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Medarbejderne på Sunset Boulevards hovedkontor har nu haft fri i et år16.6.2026 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret med fri om fredagen. Fredag den 19. juni markerer burgerkæden sin Sunset Friday nr. 223. Det svarer til et helt års arbejdsdage, hvor medarbejderne har haft fri med fuld løn. I samme periode er omsætningen mere end fordoblet.
Sunset Boulevard sætter ny omsætningsrekord - og gør klar til næste vækstfase14.4.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, leverer endnu et rekordår på toplinjen. I 2025 voksede omsætningen med 13 procent sammenlignet med 2024. Resultatet før skat lander på -11,4 mio. kr. og afspejler strategiske prioriteringer og justeringer i 2025.
”Ja, der er oksehjerte i – og det smager virkelig godt”23.3.2026 07:10:10 CET | Pressemeddelelse
Cathrine Florian Bang, Kommerciel direktør. Den danske burgerkæde Sunset Boulevard lancerer nu en ny burger, Heart & Beef burger, hvor bøffen indeholder 20 procent oksehjerte. Kombinationen giver en mere fyldig bøf – og udfordrer den traditionelle burger.
Sunset Boulevard tager nyt stort skridt mod emballagefri dine-in17.3.2026 07:08:08 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag begynder gæsterne i landets 47 Sunset Boulevard-restauranter at få maden leveret direkte på en ny fødevaregodkendt og vaskbar bakke. Samtidig udfaser kæden bakkepapiret og reducerer årligt forbruget af engangsemballage med omkring 2,7 millioner stykker papir. Med ændringen bliver Sunset Boulevard den første større fastfoodkæde i Danmark, der går væk fra bakkepapir ved dine-in.
Nu åbner Sunset Boulevard i Hammelev24.2.2026 12:06:56 CET | Pressemeddelelse
Den 26. februar slår Sunset Boulevard dørene op til en ny restaurant i Hammelev. Restauranten får både drive-in, SunsetToGo og takeaway og bliver et oplagt stop for både lokale og forbipasserende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





