Foie gras: Europæisk forbud på vej
21.6.2021 05:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

D. 10. juni stemte et flertal af Europa-Parlamentet for, at der skal sættes en stopper for tvangsfodring af ænder og gæs i foie gras-produktionen. Parlamentet pålægger Europa-Kommissionen at udarbejde en lovtekst, der en gang for alle skal gøre en ende på denne unødvendige og grusomme praksis. Dermed er man utroligt tæt på mål, lyder vurderingen fra Dyrenes Beskyttelse:
”Vi har kæmpet for det her i årtier, og nu ser det endelig ud til, at der sker noget. Et overbevisende flertal er klar til at sætte en stopper for tvangsfodring af ænder og gæs én gang for alle. Det er historisk, men vi kipper først endeligt med flaget, når lovteksten er udarbejdet og stemt endeligt igennem,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Tvangsfodring sker ved, at et 20-30 centimeter langt rør indføres i dyrets spiserør, to til tre gange om dagen i to uger, hvis det er ænder, eller i tre uger, hvis det er gæs. På denne måde tvinger man dyret til at indtage meget store og helt unaturlige mængder foder. Gæs og ænder, der tvangsfodres, ophober så meget fedt i leveren, at dens normale funktion forstyrres. Tilstanden kan derfor betegnes som sygelig. Det er den eneste dyreproduktion, hvor sygdom er et direkte mål med produktionen, idet den syge lever er selve den vare, der fremstilles.
”Det er ren og skær dyremishandling. Selve proceduren sker med tvang, og det er voldsomt for dyrene. De kan få skader på næb, ansigt, øjne, næsebor, hals og i den øverste del af spiserøret. De bliver syge, og mange af dem dør. Faktisk er der op mod 10-20 gange højere dødelighed end i en almindelig ande- eller gåsebesætning. Der er udbredte dyrevelfærdsproblemer i foie gras-produktionen, som kan afledes direkte af, at man tvangsfodrer dyrene,” siger Britta Riis.
Langt de fleste EU-lande har allerede indført et forbud mod tvangsfodring, heriblandt Danmark. Faktisk er det kun tilladt i Frankrig, Ungarn, Bulgarien, Spanien og Belgien, men på grund af reglerne for varers fri bevægelighed inden for EU’s grænser kan foie gras frit importeres og sælges i alle medlemslande. Det vil et EU-forbud de facto sætte en stopper for.
Nøgleord
Kontakter
Britta RiisDirektør
br@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


