Fødsler 14 dage over termin giver større risiko for komplikationer for mor og barn
6.12.2021 13:33:40 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Forskergruppen har vist, at der øget risiko for komplikationer for de nyfødte, for indgreb i fødslen og for komplikationer til fødslen ved fødsler 11-14 dage over termin sammenlignet med fødsler 7-10 dage over termin.
Denne øgede risiko var til stede, selvom resultaterne var kontrolleret for igangsættelse og andre faktorer, der kan have betydning for risikoen for komplikationer.
Der var blandt andet større risiko for, at børnene havde lav Apgar-score ved fødslen, eller at børnene havde behov for støtte til vejrtrækningen, fordi de eksempelvis havde slugt fostervand.
Svære fødsler
Under fødslerne var der øget risiko for udsving i fosterets hjertefrekvens, der gav grund til bekymring og ekstra overvågning, større risiko for feber under fødslen, større risiko for at fødslen endte med kopforløsning (12% øget risiko) eller kejsersnit (17% øget risiko).
”Vi fandt også, at der var større forekomst af svære bristning af mellemkødet og svær blødning efter fødslen ved fødsler, der foregik 11-14 dage efter termin. Forekomsten var øget med hhv. 11% og 13%,” siger overlæge Charlotte Brix Andersson.
Studiet inkluderer alle enkeltfødsler, hvor der var planlagt vaginal fødsel i Danmark i perioden 2009 til 2018. I studiet er der kontrolleret for faktorer, der har betydning for risikoen for komplikationer i fødslen blandt andet igangsættelse.
Studiet er udgivet i det medicinske tidsskrift AOGS.
Risikoen for intensiv behandling eller død øges med 65%
Risikoen for at barnet er svært påvirket af fødslen og har behov for omfattende intensiv behandling (respiratorbehandling, NO-behandling eller kølebehandling) og eventuelt dør indenfor den første måned er øget med 65%.
Det er heldigvis sjældent ifølge Charlotte Brix Andersson. Risikoen er øget fra 1,9 pr. 1000 fødsler til 2,7 pr. 1000 fødsler.
Anbefalinger for nyligt ændret
Sundhedsstyrelsen har for nyligt sendt en national klinisk anbefaling i høring, der omhandler, hvornår en fødsel bør sættes i gang. Den nye anbefaling er, at man fremrykker det tidspunkt, hvor man overvejer igangsættelse nogle dage, til uge 41+0 dage.
Tidligere blev det anbefalet, at fødslen sættes i gang, når graviditeten er gået 9 til 11 dage over terminen ved ukomplicerede graviditeter og 7 dage over terminen, hvis graviditeten er kompliceret af for eksempel højt BMI eller graviditetsbetinget sukkersyge.
Anbefalingerne er under revision, eller er blevet revideret flere andre steder. Blandt andet har WHO ændret anbefalingen til igangsættelse, så det nu er 7 dage efter termin.
Fakta
Apgar-scoren er en vurdering af nyfødtes helbredstilstand 1, 5 og 10 minutter efter fødslen. Scoren blev oprindeligt udviklet af dr. Virginia Apgar, Columbia University i 1952 som et svar på behovet for en standardiseret metode til at vurdere nyfødte.
Kontaktpersoner:
Overlæge Charlotte Brix Andersson, Aalborg Universitetshospital/Thisted
Gynækologi, Graviditet og Fødsel
97 65 06 70, cba@rn.dk
Neonatolog, overlæge, ph.d. Jesper Padkær Petersen, Institut for Klinisk Medicin - Børn og Unge
29 72 05 87, padkaer@clin.au.dk
Kommunikationsmedarbejder Jan Høst-Aaris
20 90 32 49, janha@dcm.aau.dk
Medsendte tabeller og figur:
Tabel 1 viser baggrundsfaktorer for de 2 grupper.
Tabel 2 viser risikoen for komplikationer for henholdsvis 7-10 og 11-14 dage over termin. Den sidste søjle viser den relative risiko, når der er kontrolleret for de forskellige faktorer, inklusiv igangsættelse.
Figur 2 viser risikoen for komplikationer. Figuren skal tolkes sådan, at hvis prikken er på 1 (x-aksen), så er risikoen lige stor i de 2 grupper. Hvis den er til højre, er risikoen øget. Stregerne er sikkerhedsintervaller. Hvis hele dette interval er på højre side, så er sammenhængen ekstra stærk.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere regn og ekstremt vejr kan afbryde kommunikationen med vores satellitter, der i dag er vitale i alt fra forsvar til landbrug og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil med nyt tværfagligt projekt klimasikre kommunikation med satellitter.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
