Fødevarestyrelsen klar med gode råd til decembers mad og måltider
Vask hænder, inden du laver mad, sørg for at holde råt kød væk fra salat og køl dine lune retter hurtigt ned, hvis de ikke skal på bordet med det samme. Sådan lyder nogle af de gode klassiske råd, som Fødevarestyrelsen i løbet af december sender ud til forbrugerne på facebook og instagram.
Råd, som kan være med til at undgå, at ubehagelige bakterier som salmonella og aggressive vira, som f.eks. norovirus, sender julegæsterne hjem med et alvorligt maveonde frem for minder om et veldækket frokostbord.
'Vi ser desværre hvert år, at mange bliver syge af den mad, de spiser i december og januar. Formentlig fordi mange hjemme i de private køkkener glemmer nogle af de helt basale hygiejneråd, når de har rygende travlt og skal lave mad til mange', fortæller Niels Ladefoged Nielsen, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen.
En klassisk fejl er, at kokken i køkkenet ikke får varmet de lune retter ordenligt igennem, inden de kommer på bordet. Dermed kan den lune leverpostej eller ris à l'amanden blive et slaraffenland for de vira og bakterier, som erfaringsmæssigt giver både opkast og diarré. Også hurtig nedkøling af for eksempel gryden med tarteletfyld er vigtig, hvis retten først skal på bordet dagen efter.
Ved norovirusangreb er der kontant afregning, og gæsterne bliver typisk syge inden for 20-30 timer. Men man kan blive syg fra få timer efter, at man har spist, og op til flere dage efter. – Det afhænger af, hvilken type bakterie eller virus der evt. er i maden.
Det er næppe kendt for alle, at karafler og skåle af krystalglas kan have et meget højt indhold af bly. Det sundhedsskadelige tungmetal kan trænge over i sur mad og drikke, såsom portvin og kirsebærsovs, hvis fødevarerne bliver opbevaret natten over i det elegante service. Det er derfor en god idé kun at bruge krystalglas i kort tid til fødevarer.
'Allerede nu har vi vel omkring ti gode juleråd klar til december. Dem deler vi med forbrugerne, som gerne må give dem videre til venner og familie. Både til de unge, som måske aldrig har hørt rådene før, og de ældre, som måske har glemt dem ', slutter Niels Ladefoged Nielsen.
Fødevarestyrelsens gode juleråd på Facebook
Tjek også Fødevarestyrelsens Instagram
Yderligere oplysninger:
Journalister, der vil høre mere om Fødevarestyrelsens juleråd, kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 2284 4834.
Nøgleord
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Nu kan du få hestepas på mobilen10.4.2024 14:05:30 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har gjort det lettere for ryttere at vise hestepas
Viden og vejledning skal bremse voksende problem med norovirus, også kaldet roskildesyge9.4.2024 08:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Selvom norovirus er skyld i en meget væsentlig del af de fødevarebårne sygdomsudbrud, så er der fortsat usikkerhed om håndteringen af risici blandt køkkenchefer og medarbejdere. Det viser en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i restauranter, køkkener og butikker, der leverer færdiglavet mad.
Er du klar til at blive katteejer?3.4.2024 13:48:00 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med flere danske organisationer udviklet webportalen ’Klar til kat’ med en række gode råd til katteejere og dig, der overvejer at blive det.
Forskere modtager 1,5 mio. kr. fra Danmarks 3R Center til metoder, der skal begrænse brug af forsøgsdyr14.3.2024 10:35:25 CET | Nyhed
Forskning i brug af kikkertkirurgi, kunstigt væv og AI-overvågning skal medvirke til at reducere brug af forsøgsdyr og lindre forsøgsdyrs smerte.
Fjerkræbesætninger på Sjælland og i Jylland er ramt af fugleinfluenza4.2.2024 15:10:07 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har søndag erklæret udbrud af fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sydvestsjælland samt en besætning med høns i Sønderjylland. Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen indleder søndag det store arbejde med at aflive i alt ca. 62.000 dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum