Fødevarestyrelsen fandt få, men alvorlige fejl i allergenmærkning
13.4.2023 14:10:39 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

For en allergiker kan helt almindelige fødevarer som mælk, æg og nødder være som gift i kroppen, så nogle forbrugere skal være meget forsigtige, når de køber ind. De skal tjekke hver eneste vare for allergener, og jo flere varer, de lægger i kurven, jo større bliver risikoen for, at overse et allergen. Allergiske reaktioner spænder fra rødmen, mavesmerter, kløe, til allergisk chok, hvor blodtrykket falder og luftvejene trækker sig sammen. I værste fald er allergiske chok fatale.
- Fejl i mærkningen kan gøre fødevarer med allergene ingredienser til en reel trussel for allergikerens helbred. Derfor er der i hele EU specifikke krav til mærkning, så allergikere og deres pårørende hurtigere og mere sikkert opdager allergener på ingredienslisten, siger enhedschef i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen.
Kravet til mærkningen er, at allergener skal fremhæves visuelt på en måde, der klart adskiller dem fra de øvrige ingredienser på listen, for eksempel ved hjælp af skrifttype, typografi eller baggrundsfarve.
1,4 pct. af virksomhederne havde alvorlige fejl i mærkningen
Da Fødevarestyrelsen var på stikprøvekontrol i 773 virksomheder i perioden fra 1. juni til 31. december 2022, var der alvorlige fejl i mærkningen af allergener hos 1,4 pct. af de kontrollerede virksomheder. Foruden allergener har Fødevarestyrelsen også kontrolleret mærkningen af øvrige ingredienser, vægt, anbefalet opbevaring og holdbarhed.
- Vi gav sanktioner til 11 pct. af virksomhederne, hvoraf 1,4 pct. var bøder. Resultatet viser, at virksomhederne generelt har godt styr på reglerne, men vi forventer, at virksomhederne gør det bedre – ikke mindst fordi reglerne om mærkning af allergener har så stor betydning for allergikere, slutter Henrik Dammand Nielsen.
Læs rapporten om Fødevarestyrelsens kontrol af mærkning her
Link til regler for mærkning af fødevarer
Link til regler for mærkning af allergener
Fakta om mærkning
- Allergener er ingredienser, der kan fremkalde allergiske reaktioner.
- Allergener skal fremhæves visuelt med fx SKRIFTTYPE eller farve i ingredienslisten
- Skrift skal være minimum 1,2mm høj (dog udtaget pakninger under 80 cm2)
- Mærkning skal være på dansk eller på et sprog, som ikke afviger væsentligt fra dansk i stavningen
- Ingredienslisten skal være udtømmende og udformet med angivelse af bl.a. mængder og type.
- Fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med oplysninger om opbevaring og/eller anvendelse.
- Fødevarer skal mærkes med nettovægt og "bedst før" eller "sidste anvendelse dato".
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens presseteam på 22 84 48 34.
Nøgleord
Billeder

Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum