Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen advarer mod ulovlig slagter i Sønderjylland

Del
Forbrugere, som har købt vildsvinespegepølser fra adressen Gramvej 15 i Toftlund, bør levere varerne tilbage eller smide dem ud, advarer Fødevarestyrelsen.

Et anonymt tip førte onsdag aften Fødevarestyrelsens Rejsehold til adressen Gramvej 15, 6520 Toftlund i Sønderjylland. Herfra solgte ejeren af ejendommen spegepølser lavet på et vildsvin, som han havde skudt i Tyskland og taget med til Danmark.

Ejeren kunne ikke dokumentere, hvordan spegepølserne var produceret og opbevaret. Endvidere havde hans virksomhed ikke den lovpligtige registrering hos Fødevarestyrelsen. Dermed har virksomheden ikke været underlagt Fødevarestyrelsens smileykontrol af blandt andet hygiejne og skadedyrssikring. 

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt fødevarer fra adressen, til at levere varerne tilbage eller smide dem ud.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31
2600 Glostrup

72 27 69 00​http://www.foedevarestyrelsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye