Tefcold

Fødevarer: Ukendt kølevirksomhed vil være Danmarks hurtigste

Del
En tocifret millioninvestering på it-siden skal sikre fødevarebranchen, at ingen ekspederer og leverer så effektivt som TEFCOLD. 6000 varenumre indenfor køle- og frysemøbler er klar med alle produktinfo på den åbne webshop. Virksomheden er pæredansk, har mere end 30 års brancheerfaring, leverer til 2000 kunder i over 100 lande - og stort set ukendt herhjemme.
I december 2018 stod Tefcolds kraftigt udvidede hovedkvarter ved Viborg klar. Domicilet blev udvidet til 1500 kvadratmeter kontorplads og 12.500 kvadratmeter lager og showroom. Foto: PR
I december 2018 stod Tefcolds kraftigt udvidede hovedkvarter ved Viborg klar. Domicilet blev udvidet til 1500 kvadratmeter kontorplads og 12.500 kvadratmeter lager og showroom. Foto: PR

Hos Viborg-virksomheden TEFCOLD er det højsæson. Lagrene er sprængfyldte med køle- og frysemøbler til den globale fødevarebranchen fra flere meterlange supermarkedsfrysere til vinkølere, saladetter, isdiske, fiskekølere, barkølere og display køleskabe.

Inklusive reservedele er der omkring 35.000 varer stablet op til en værdi af over 100 millioner kroner, der bare venter på, sommeren skal rulle ind over den nordlige halvkugle.

Internationalt er TEFCOLD veletableret og leverer til mere end 2000 kunder i 100 lande - primært indenfor fødevarebranchen. Men som noget nyt har virksomheden selv overtaget salgsprocessen og kundekontakten i Danmark – som de har gjort internationalt i over 30 år.

Det markerer TEFCOLD ved at gå mod alle traditioner i branchen og etablere en åben webshop. Her kan deres kunder alliere sig med en sælger eller selv bestille en vare med fuld produktinfo - pakket og leveret til fordøren. 

 – Den åbne webshop er en del af vores ny strategi på det danske marked. Mellemled er fjernet for at gøre det hurtigere og billigere for kunderne og for at kunne tilbyde hele vores sortiment direkte som lagervarer, siger Jesper Kirkeby Hansen, der er CEO i TEFCOLD. Han tilføjer:

 – Det skal være attraktivt for alle professionelle kunder at handle hos os. Selv for den lille pizzabager nede på hjørnet, når køledisken bryder sammen i 30 graders varme, og han har brug for branchens hurtigste ekspedition.

Investerer stort

Frem til 2020 investerer TEFCOLD et tocifret millionbeløb på it-siden, med det overordnede formål at gøre det lettere og hurtigere for kunderne, at finde de bedste løsninger til deres behov.

Det betyder for eksempel, at TEFCOLDs danske webshop i dag er i stand til automatisk at beregne, hvordan produkterne skal placeres i fragtcontainerne, og hvor meget plads der er brug for. Herefter kommunikerer webshoppen direkte med speditionsfirmaernes systemer og giver præcise tider og priser for levering, i Danmark såvel som over hele Europa. 

Rekordfart til køkkenkunde

Efterspørger en kunde større mængder af information på flere produkter, håndteres det også hurtigt i det ny system. For nylig efterspurgte Danmarks største leverandør til storkøkkener, Bent Brandt, detaljerede informationer på cirka 200 forskellige varer.

Vi fik henvendelsen om morgenen, og et par timer senere havde de alle tekniske specifikationer og en salgstekst på alle 188 varer, som de skulle bruge til deres website. Vi matcher værdier med Bent Brandt på en række områder, og var da også begejstrede for beskeden om, at de besluttede sig for at samarbejde med os, fortæller Anette Nørskov Schultz, e-Commerce og Marketing Manager ved TEFCOLD.

Udover Bent Brandt er TEFCOLDs nyåbnede webshop også blevet brugt af servicevirksomheder indenfor kølebranchen, fødevareproducenter samt professionelle niche-distributører.

TEFCOLD tog ved årsskiftet deres nybyggede lager- og kontorfaciliteter i brug. Totalt er de oppe på i alt 12.500 kvadratmeter lagerfaciliteter og 1.500 kvadratmeter kontorfaciliteter i Viborg.

Nøgleord

Kontakter

Anette Nørskov Schultz
E-commerce & Marketing Manager, TEFCOLD
+45 88 44 13 67
ans@tefcold.dk

Billeder

I december 2018 stod Tefcolds kraftigt udvidede hovedkvarter ved Viborg klar. Domicilet blev udvidet til 1500 kvadratmeter kontorplads og 12.500 kvadratmeter lager og showroom. Foto: PR
I december 2018 stod Tefcolds kraftigt udvidede hovedkvarter ved Viborg klar. Domicilet blev udvidet til 1500 kvadratmeter kontorplads og 12.500 kvadratmeter lager og showroom. Foto: PR
Download
TEFCOLDs bedst sælgende display køler, der bruges som flaskekøler i mange forskellige butikker og restauranter. Dens kvaliteter er lyset, der  fremhæver varerne og pladsen til mange flasker, dåser eller andre varer. Foto: PR.

Kvalitetskøler til under disken på en bar, restaurant eller cafe. Hylderne er lavet af chrom og kan bære store mængder af glasflasker. Kølingen er dimensioneret til stor udskiftning af flaskerne og dermed salg til mange gæster. Foto: PR.

Kølebord i rustfri stål SS304 med ventileret køling. Bruges især til opbevaring og forberedelse i restauranter, bagere og øvrige industrikøkkener. Foto: PR.
Kølebord i rustfri stål SS304 med ventileret køling. Bruges især til opbevaring og forberedelse i restauranter, bagere og øvrige industrikøkkener. Foto: PR.
Download

Links

Information om Tefcold

Tefcold
Tefcold
Industrivej 25
8800 Viborg

86601933https://www.tefcold.com/?

TEFCOLD A/S er blandt Europas førende leverandører af professionelle køle- og fryseløsninger til det professionelle marked. Virksomheden med rødder i Viborg har over 2000 kunder fordelt på 100 lande og fire store lagre i Danmark, England, Tyskland og Slovenien. www.tefcold.dk.  

Følg pressemeddelelser fra Tefcold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tefcold

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye