Fødevareministeren vil screene flere fødevarer for PFAS
DTU Fødevareinstituttet offentliggjorde mandag den 23. januar en undersøgelse, der viser, at der er fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg fra hønsefarme i hele Danmark.
Fødevareministeren bad på den baggrund Fødevarestyrelsen om at analysere rapportens resultater til bunds. Fødevarestyrelsens vurdering af situationen er netop blevet oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget, og den peger overordnet på, at fiskemel er hovedkilden til det forhøjede indhold af PFAS i økologiske æg, men at det stadig er forsvarligt at spise økologiske æg som en del af en varieret kost.
Fødevarestyrelsen laver løbende stikprøvekontroller af fødevarer efter PFAS, men fundet af PFAS i økologiske æg understreger dog behovet for at undersøge et bredere udvalg af fødevarer, mener fødevareministeren, der har sat Fødevarestyrelsen i gang med arbejdet.
Fødevareminister Jacob Jensen:
"PFAS-problematikken har gennem de senere år fyldt en del, og derfor reagerede jeg straks, da undersøgelsen om fund af forøget PFAS-indhold i økologiske æg kom frem. Sagen understreger for mig et klart behov for, at vi har brug for større klarhed og overblik over, hvor omfattende et problem forøget PFAS-indhold i vores fødevarer er. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at igangsætte et bredere screeningsarbejde af PFAS i vores fødevarer, så vi bliver klogere og kan sætte ind, hvor der er brug for det. Af den grund vil styrelsens arbejde også blive en del af regeringens samlede handlingsplan mod PFAS".
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS).
Alle pressehenvendelser til ministeren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan ske til pressevagten og presse@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
EU bakker Danmark op i sag om britisk forbud mod tobisfiskeri17.4.2024 11:08:45 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har nu besluttet at rejse sag mod Storbritannien om det britiske forbud mod fiskeri af tobis. Det sker, efter man fra dansk side i flere måneder har presset på for at undgå en lukning af fiskeriet i britiske farvande, hvor langt størstedelen af det danske tobisfiskeri foregår.
Ny ordning skal sikre udtagning af landbrugsjord og hjemtagning af midler fra EU9.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og forligskredsen bag Landbrugsaftalen har besluttet at oprette en ny etårig ordning kaldet Permanent ekstensivering under Landdistriktsprogrammet i 2025. Det skal være med til at mindske udledning af klimagasser og kvælstof fra landbrugsjorderne samt hjemtage midler fra EU.
Kendskab til dyrevelfærdsmærket stiger blandt forbrugerne3.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt størstedelen af danskerne har kendskab til Det Statslige Dyrevelfærdsmærke ”Bedre Dyrevelfærd”. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Fødevarestyrelsen. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at videreføre mærket flere år endnu.
Dyr i naturnationalparker skal behandles ordentligt21.2.2024 08:11:29 CET | Pressemeddelelse
Det nærmer sig, at de første dyr skal ud i de første naturnationalparker. Fødevareminister Jacob Jensen (V) understreger vigtigheden af, at dyrene behandles ordentligt, når de sættes ud i parkerne.
Invitation til doorstep om dyrevelfærdsaftale9.2.2024 08:00:00 CET | Presseinvitation
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en dyrevelfærdsaftale med 31 initiativer, der skal løfte dansk dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum