Fødevareklyngens eksport blev historisk høj i 2017
Den danske fødevareklynge eksporterede for 166,4 mia. kr. sidste år. Det er ikke bare ny rekord, det er hele 9 mia. kr. over den tidligere rekord svarende til en vækstforbedring på hele 6 pct. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Mange varegrupper har bidraget til det gode resultat. Der har været gode priser det meste af 2017 på en række varer, herunder grisekød, mejerivarer, oksekød og fjerkrækød. Det er især eksporten af gris, mejerivarer og minkskind, der er steget.
Med 32 mia. kr. udgjorde eksporten af gris den største eksportvare for fødevareklyngen i 2017, mens fisk og skaldyr med 24 mia. kr. kommer på andenpladsen og mejerivarer med 21 mia. kr. på tredjepladsen.
De flestes lande i verden køber kvalitetsvarer fra den danske fødevareklynge
Fødevareklyngen har hele verden som marked. Men klyngen står rigtigt stærkt på fremtidens vækstmarkeder, hvor Asien er krumtappen. Klyngens vareeksport til de vigtige vækstmarkeder i Øst- og Sydøstasien (inkluderer lande som Kina, Malaysia, Vietnam, Japan osv.), udgjorde hele 43 pct. af den samlede danske vareeksport i 2017. Det er formodentlig her, at en stor del af fremtidens eksportvækst vil kunne opnås. EU er dog fortsat klyngens suverænt største afsætningsmarked med en samlet vareeksport på 101 mia. kr. hertil (61 pct.).
- Fremgangen skyldes ikke blot, at et enkelt produkt eller et enkelt afsætningsmarked har klaret sig godt i løbet af året. Rekorden er bredt forankret. Det viser en bred efterspørgsel efter dansk kvalitet. Det kan man godt være stolt af, siger Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.
Ud af klyngens mere end 200 afsætningslande er eksporten steget til to ud af tre lande fra 2016 til 2017. Vores nærmeste nabo Tyskland er fortsat vores største afsætningsmarked, mens Sverige og Kina (inkl. HK) følger efter som de største markeder.
Fødevareklyngen har stor økonomisk betydning
Fødevareklyngen er et vigtigt eksporterhverv med stor økonomisk betydning for den danske økonomi. Fødevareklyngen stod for 24,8 pct. af Danmarks vareeksport i 2017.
- Fødevareklyngen står for en betydelig del af Danmarks valutaindtjening. Sidste år stod fødevareklyngen faktisk for en fjerdedel af Danmarks vareeksport, siger Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.
Kontakter
Frank Øland, cheføkonom, Landbrug & Fødevarer, tlf. 20123789, frha@lf.dk
Nanna Østergaard, pressekonsulent, 28188619, nalo@lf.dk
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.