Aarhus Universitet: Science and Technology

Fødevareaffald bliver genanvendt

Del

Fødevareindustrien er god til at anvende fødevareaffald på forskellige måder, så det, der rent faktisk går til spilde, er begrænset. Det gælder især for animalske produkter. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet.

Langt størsteparten af affaldsprodukterne fra fødevareindustrien i Danmark bliver genanvendt til forskellige formål. Foto: Colourbox
Langt størsteparten af affaldsprodukterne fra fødevareindustrien i Danmark bliver genanvendt til forskellige formål. Foto: Colourbox

Mislykkede grønsager kan bruges til produktion af biogas, knækkede æg kan indgå i minkfoder og spildemælk kan bruges til kalvefoder. I Danmark er fødevareindustrien god til at undgå fødevareaffald ved at anvende kasserede produkter til andre formål – helt i tråd med ånden i den cirkulære bioøkonomi. 

- I forhold til mængden der produceres, er det kun små procenter i både primærproduktionen og fødevareindustrien, der går til spilde på årsbasis i Danmark, siger videnskabelig assistent Anna Borum fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

Sammen med kollegaer fra Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi har hun på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet kortlagt madspild i fødevareindustrien i Danmark. 

Resultaterne fremgår af en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 

Kun lidt går til spilde

Produktion af fødevarer er en af de menneskelige aktiviteter, der bidrager væsentligst til udledning af drivhusgasser og udnyttelse af diverse begrænsede ressourcer som vand, jord og mineraler. Med dette in mente er det ekstra ærgerligt, hvis fødevarerne ikke bliver spist, men blot går til spilde. Ifølge FN’s sundhedsorganisation FAO går over en tredjedel af den producerede mad til spilde på globalt plan. 

Hvor slemt står det til i Danmarks fødevareproduktion – og hvor ligger eventuelle problemer med madspild? Det har forskerne fra Aarhus Universitet kortlagt. De så på både primærproduktionen og fødevareindustrien, og undersøgte fødevarer i fem kategorier:

  • Kød- og kødprodukter, herunder fisk
  • Mælk og mejeriprodukter
  • Æg og fjerkræ
  • Korn og bageriprodukter
  • Frugt og grønt, herunder kartofler

Undersøgelserne viste, at det er minimalt, hvor meget af vores fødevarer, der går til spilde i primærproduktionen og fødevareindustrien, da mange af affaldsprodukterne bliver brugt til produktion af biogas, husdyrfoder, markgødning eller farmaceutisk produkter. 

Madspild mindst ved animalsk produktion

Spild fra animalske fødevarer er meget lille og konstant fra år til år. I primærproduktionen er de væsentligste årsager til affald syge dyr, dødelighed under transport og kassation på slagteriet. Hvad angår primærproduktionen af vegetabilske produkter, er der mere affald og en større variation fra år til år. Her er de væsentligste årsager til affald angreb af sygdom og skadedyr. 

I fødevareindustrien stammer fødevareaffaldet hovedsagligt fra indvolde, knogler, hoveder og hud fra dyr, samt skræl, pulp og trimning fra frugt og grønt. 

Rapporten indeholder en tabel, der viser mere specifikt, hvad de fem kategorier af fødevarer genererer i form af affald og hvordan affaldet bruges. Affald fra både kød, æg, frugt og grønt kan bruges til biogas, affald fra kød, korn, mælk og frugt kan anvendes til foder, og affald fra kød, mælk, frugt og grønt kan bruges til markgødning.

Fødevareaffaldet genbruges

Undersøgelsen tydeliggør, at hovedparten af fødevareaffaldet fra primærproduktionen og fødevareindustrien i virkeligheden ikke går til spilde, men bliver genanvendt til forskellige formål, herunder til husdyrfoder, biogas eller gødskning af markerne. Ved sidstnævnte anvendelse bidrager det til næringsstofforsyningen og forbedring af jordens frugtbarhed. 

Uspiselige produkter kan brændes og bruges til varmeproduktion. Affaldsprodukter, der anvendes til foder, kan erstatte behovet for produktion af andet foder. Endelig bliver nogle affaldsprodukter anvendt til højværdiprodukter som fiskeolie eller fiskemel, der kan bruges i produktion af fødevarer eller foder. 
 

Størsteparten af vores madspild opstår længere ud i kæden, det vil sige fra detailleddet og frem til forbrugerne. Det anslås, at i industrialiserede lande udgør spild hos forbrugerne cirka 40 procent af den totale madspild. 


Yderligere oplysninger

Kontakter

Videnskabelig assistent Anna Borum
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Email: ab@food.au.dk

Billeder

Langt størsteparten af affaldsprodukterne fra fødevareindustrien i Danmark bliver genanvendt til forskellige formål. Foto: Colourbox
Langt størsteparten af affaldsprodukterne fra fødevareindustrien i Danmark bliver genanvendt til forskellige formål. Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug:

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.

 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Ny forskning peger på, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var danske13.3.2019 20:30:00 CETPressemeddelelse

Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var sandsynligvis født og opvokset inden for få kilometer fra de bronzealdergravhøje, de blev begravet i. Tidligere strontium-analyser har vist, at de ikke kunne stamme fra Danmark, men ifølge forskere fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet var der i disse undersøgelser ikke taget højde for, at landbrugets kalkning af jorden kan ændre de lokale strontium-signaturer.

Lektor Claudio Orlandi udfordrer kryptografere fra hele verden med en løsning der sikrer os mod angreb fra kvantecomputere12.3.2019 14:12:44 CETPressemeddelelse

Lektor i kryptologi fra Aarhus Universitet, Claudio Orlandi, er med i opløbet når den amerikanske organisation NIST (The National Institute of Standards and Technology) har udfordret kryptografere fra hele verden til at byde ind på, hvordan man kan beskytte kommunikationen mellem enkeltpersoner og organisationer på internettet, hvis eller når kvantecomputere bliver til en virkelighed.

Dansker er blandt verdens mest lovende inden for teoretisk Datalogi11.3.2019 11:11:00 CETPressemeddelelse

Som den første dansker nogensinde har lektor i Datalogi, ved Aarhus Universitet, Kasper Green Larsen, modtaget den internationale 2019 EATCS Presburger pris som gives for "fremragende bidrag inden for teoretisk Datalogi". Prisen gives én gang årligt til én eller flere internationale forskere under 35 år. Kasper deler prisen med sin tyske kollega Karl Bringmann fra Max-Planck-Institut für Informatik i Saarbrücken.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum