Fødekæden for fremtidens rekruttering går gennem borgere fra kanten af arbejdsmarkedet

I de senere år er der blevet færre af de helt unge elever, der uddanner sig til ernæringsassistent på Lolland-Falster. Kombinationen af små årgange og en branche, hvor der mangler forbilleder for de unge, gør det generelt svært at tiltrække unge til uddannelsen og dermed sikre fødekæden for fremtidens rekruttering i en virksomhed som Fælleskøkkenet.

Det fortæller souschef og HR-ansvarlige i Fælleskøkkenet, Ninna Bondehøj.

”Før i tiden var ungdomsuddannelsen den normale vej for vores rekruttering. Som årgangene er blevet mindre, er det blevet sværere for os få udfyldt vores elevpladser. Derfor var vi nødt til at finde nye veje til at rekruttere nye medarbejdere,” forklarer Ninna Bondehøj.

”Der er tale om en branche i en demografi, hvor flere medarbejdere går på pension inden for 5-8 år. Vi har både et samfundsansvar og et ansvar for vores virksomhed, og derfor rekrutterer vi i dag en stor del af vores elever gennem forløb med Jobcentrene,” supplerer Kirsten Skovsby, der er køkkenchef i Fælleskøkkenet.

Derfor deltager Fælleskøkkenet i projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, der hjælper de lokale virksomheder med at komme den stigende mangel på arbejdskraft til livs. Gennem et særligt tilrettelagt forløb får borgere på kanten af arbejdsmarkedet mulighed for at prøve kræfter med en ny arbejdsplads eller et nyt fag, der skal få flere borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Op mod 300 virksomheder har taget imod borgere i et forløb, og mere end 80 borgere har inden udgangen af 2019 opnået ordinære løntimer.

Robusthed og rummelighed
I Fælleskøkkenet oplever både chefer og medarbejdere, at det er helt naturligt at kombinere deres udfordring med mangel på arbejdskraft med at tage et socialt ansvar.

”Fælleskøkkenet er en fusioneret virksomhed fra 2014. I begyndelsen vidste ingen medarbejdere, hvor sukkeret stod, men langsomt blev medarbejderne kogt sammen til en enhed, der er mere robust, end man ser på mange andre arbejdspladser,” fortæller Kirsten Skovsby og understreger, at robusthed er hovedingrediensen for, at medarbejderne kan rumme det sociale ansvar.

”Vores faste medarbejdere ser det som et frisk pust, når der kommer nye praktikanter fra Jobcentreret. De kan eksempelvis give en administrativ opgave videre til en praktikant, og dermed får de mere tid til deres kerneopgave. Det skaber en større arbejdsglæde og derigennem mere tilfredse medarbejdere,” fortæller Ninna Bondehøj.

Netop dét at tænke i opgaver frem for i fuldtidsstillinger er ifølge projektleder på Business Lolland-Falster, Marie Friderichsen, helt essentielt, hvis den stigende efterspørgsel på arbejdskraft skal imødekommes.

”Den stigende efterspørgsel på arbejdskraft betyder, at virksomhederne bør optimere medarbejdernes tid og opgaver. Virksomhederne bør kigge internt på organiseringen, for måske ligger der nogle småopgaver i de faglærte stillinger, der kan blive til en deltidsstilling for en borger fra kanten. Der skal muligvis kigges på funktionsbeskrivelserne i virksomheden, så de faglærte bliver mere specialiserede, mens de små opgaver, der ikke kræver en faglig uddannelse, kan varetages af en ufaglært medarbejder,” forklarer Marie Friderichsen.

Ikke en gratis omgang
Når en borger kommer i virksomhedspraktik i Fælleskøkkenet, kommer borgeren til en samtale, får kortlagt sine kompetencer, og forventningerne til praktikforløbet bliver afstemt. Forløbet bliver løbende evalueret, og det giver en høj succesrate.

”Udover afstemning af forventninger og den løbende opfølgning får de nye medarbejdere som det første en arbejdsuniform. Det gør dem til en del af holdet, så der ikke er A- og B-medarbejdere. Uniformen er med til at sikre den sociale relation, der er så vigtig på en arbejdsplads, og den er især vigtig for borgere, der skal tilbage på arbejdsmarkedet,” understreger Ninna Bondehøj.

Fælleskøkkenet bruger en del ressourcer på at administrere, planlægge og evaluere forløbene, men påpeger, at det er nødvendigt, hvis de vil sikre et grundlag for fremtidens arbejdskraft.

”Når man taler om virksomhedsforløb med borgere på kanten af arbejdsmarkedet, kan succes være mange ting. Vi har haft borgere, der gennem en afklaring af deres kompetencer og afdækning af vores behov har skabt deres eget fuldtidsjob hos os. Vi har også flere borgere, der efterfølgende har fået ansættelse som timelønsvikarer og derigennem er blevet selvforsørgende. Endelig har vi borgere, der gennem forløbet har fået boostet selvtilliden og kommer i fuldtidsjob i en anden virksomhed. Det er alt sammen succeshistorier,” afrunder Kirsten Skovsby.

Om Fælleskøkkenet
Fælleskøkkenet er et interessentskab mellem Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og Region Sjælland, der leverer måltider til regionens plejecentre, hospitaler, institutioner samt ældre borgere. I tæt samarbejde med kommunerne og regionen sikrer Fælleskøkkenet, at der udvikles velsmagende retter af høj kulinarisk kvalitet. Pr. 1. januar 2020 beskæftiger Fælleskøkkenet 71 årsværk, fordelt på ca. 90 medarbejdere. Der er løbende mellem 6 og 11 borgere i virksomhedsforløb i Fælleskøkkenet.

Om Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster
Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Fakta fra Den Sociale Kapitalfond
Ifølge Den Sociale Kapitalfond kan 220.000 danskere betegnes som udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig er manglen på arbejdskraft stigende i det danske samfund. Den Sociale Kapitalfond vurderer, at en ledig hvert år koster det danske samfund 120.000 kr. før udbetaling af dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser. Samfundet sparer ca. 290.000 kr. pr. udsat, der kommer i selvforsørgelse.