FodboldtrøjeFredag: 1,3 mio. kr. til Børnecancerfonden
14.3.2022 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Forrige fredag var hvide skjorteflipper og blåt kanvas landet over skiftet ud med farvestrålende fodboldtrøjer, da en lang række almindelige danskere og virksomheder deltog i FodboldtrøjeFredag til fordel for Børnecancerfonden.
Lidt over en uge efter FodboldtrøjeFredag lyder det indsamlede beløb på 1,3 millioner kroner - og der tælles stadig.
”Årets FodboldtrøjeFredag blev igen en succes. Hele 1,3 mio. kr. til børn med kræft i Danmark – det er vi meget taknemmelige for. På de sociale medier var det en stor glæde at følge med i, hvordan smilene var brede og trøjerne farverige på arbejdspladserne. Tusind tak til alle jer, der valgte at tage en trøje på og bakkede op om kampen mod børnekræft. TAK, fordi I stod skulder ved skulder – stod sammen på tværs af klubtrøjer og blev en del af det store fællesskab, der tager vores syge børn i hænderne. I er en del af styrken for børn med kræft, og med jeres hjælp kan vi støtte forskning i børnekræft, og familierne under de langvarige og intensive behandlingsforløb,” siger Marianne Benzon, direktør i Børnecancerfonden.
Tangerer sidste års resultat
Resultatet af indsamlingen tangerer beløbet ved sidste års indsamling, hvilket vækker stor glæde også hos Danske Spil.
”I Danske Spil vil vi gerne sende en stor tak til alle, der igen i år bidrog til en rigtig god FodboldtrøjeFredag. Mangfoldige opslag på sociale medier fra alle egne af Danmark vidner om, at mange danskere har haft en fin og meningsfyldt dag med kolleger og venner i fodboldtrøjer, og det er så dejligt at se det flotte beløb, der er samlet ind til Børnecancerfondens vigtige indsats. Det ligger i Danske Spils DNA at være både til glæde og til gavn, og dette initiativ er i sin essens netop en kombination af de to ting,” siger Jens Nielsen, der er sportspilschef i Danske Spil og initiativtager til FodboldtrøjeFredag.
Han ser frem til at afholde mange flere FodboldtrøjeFredage i årene fremover – altid første fredag i marts.
Konceptet ved FodboldtrøjeFredag er, at du tager din yndlingsfodboldtrøje på, tager et billede og lægger det på sociale medier - og donerer penge på Mobilepay 201717. Pengene går ubeskåret til forskning i børnecancer samt oplysning og støtte til familier med kræftsyge børn.
I forbindelse med FodboldtrøjeFredag har professionelle fodboldspillere besøgt kræftafdelinger for børn i Aarhus, Odense og København.
Det var den tredje FodboldtrøjeFredag, og det er besluttet, at indsamlingen fremover vil blive afholdt fast den første fredag i marts. Man kan stadig nå at donere penge til årets indsamling på Mobilepay 201717.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

