Fodboldstævne arrangeret af lokale OMBOLD-spillere og studerende sparker AsfaltLigaen i gang
8.2.2023 11:18:33 CET | Ombold | Pressemeddelelse

OMBOLDs Asfaltliga – eller de udsattes svar på Superligaen i fodbold, som ligaen også kaldes – har ligget i vinterhi de seneste par måneder. I den periode har OMBOLD-spillerne trænet for at være klar til den nye sæson.
Men snart ruller bolden igen i den aarhusianske AsfaltLiga, der på ugentlige basis aktiverer og engagerer hjemløse, misbrugere, psykisk sårbare og andre borgere, der af en eller anden grund ikke passer ind i det traditionelle foreningsliv. Og den aarhusianske AsfaltLiga har stor betydning for spillerne.
- Vi elsker alle fodbold, men der er plads til vores forskelligheder. Vi samles om noget, vi nyder. Man bliver taget godt imod, når man kommer, og der er altid mange at spille med og imod. Jeg nyder at spille, og jeg vil gerne rejse 50 minutter hver vej for at spille med, fortæller OMBOLD-spiller, Sven Bech Pedersen.
Opstartsstævne skal sparke AsfaltLiga-sæsonen i gang
Asfaltligaen skal kickstartes med manér, og derfor holder OMBOLD et opstartsstævne den 9. februar, hvor fodbold, fællesskab og socialt samvær vil være i højsædet. Og selvom der tidligere har været større og mindre OMBOLD-stævner i Aarhus, så er der alligevel noget særligt ved dette stævne.
Stævnet er arrangeret af OMBOLD-spillere og en gruppe studerende fra Diakonhøjskolen i Aarhus.
Gruppen startede planlægningen af stævnet med en workshop, hvor der blev forventningsafstemt, ideudviklet og detailplanlagt.
- Forud for workshoppen havde vi gjort os forskellige tanker om, hvordan vi kunne skabe et trygt miljø. Det lykkedes vi ret godt med ved at inddele OMBOLD-spillerne i mindre grupper. Der var i hvert fald fuldt fart på ideerne, fortæller de studerende fra Diakonhøjskolen samstemmigt, inden de fortsætter:
- Det været vildt lærerigt. OMBOLD-spillerne er dejlige mennesker, og det har været indsigtsfuldt at se, hvad sport kan. Når man er sammen på banen, får man fælles oplevelser, som gør det meget nemmere at tale sammen bagefter. Man er på samme niveau, og det betyder utrolig meget.
OMBOLD-spilleren, Sven, har også været med i planlægningen, og han har haft en ganske særlig rolle.
- Jeg har jo designet T-shirten til stævnet. Jeg synes, der skulle være humor i OMBOLD-bogstaverne. O’et har jeg lavet som en bold, hvis fart får M'et til at krakelere. L’et er underben med fodboldstrømper og fodboldstøvler. Det er vigtigt, at formerne er æstetiske, og så vil jeg gerne have at min graffiti-baggrund skinner igennem. Jeg glæder mig til at se den færdige T-shirt.
AsfaltLigaen giver et løft til spillerne
Mathilde Heegaard Jensen, Mestringsvejleder i Aarhus kommune, har daglig kontakt til flere af spillerne, der deltager i AsfaltLigaen, og når bolden ruller i ligaen, er hun altid med på sidelinjen.
- I min optik er der ingen tvivl om, at AsfaltLigaen giver et løft til alle dem, der spiller med. Spillerne bliver ikke bare en del af et positivt og trygt fællesskab. Jeg oplever også, at mange af spillerne får mod på mere i livet. De får selvtillid og selvværd, og derfor fungerer AsfaltLigaen som et stærkt socialpædagogisk værktøj, fortæller Mathilde.
Og for rådmand, Anders Winnerskjold, er der heller ingen tvivl om ligaens positive påvirkning:
- I Asfaltligaen får spillerne smil på læben, sved på panden og en plads i et fællesskab, der også holder ved når kampen er fløjtet af. Gennem fodbolden opbygger spillerne en tro på sig selv og på hinanden, og vores erfaringer er, at spillerne både rykker sig socialt og får det bedre psykisk.
Mere information
Opstartsstævnet er torsdag den 9. februar fra 11.00 til 15.00 på Center 10, Høgevej 25, 8210 Aarhus V.
Der er AsfaltLiga hver torsdag fra klokken 12.30 til 14.30 på Center 10 på Høgevej 25. Hvis man vil være med, kan man bare dukke op. Det er gratis, og der er altid plads på et hold.
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkBilleder
Information om Ombold
NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Rasmus fra Haderslev hædres ved DM i gadefodbold for voksne i udsatte livssituationer4.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Rasmus Eldevig havde svært ved at finde et fodboldfællesskab, der fungerede for ham, da han flyttede til Sønderjylland. I Ombold Haderslev blev det anderledes. I dag er han selv en af dem, der får fællesskabet til at hænge sammen. Fredag den 4. september modtog han Ombolds Klem, Kram & Kærlighedspris ved DM i Ombold gadefodbold i Aarhus.
250 fodboldspillere i udsatte positioner samles til DM i gadefodbold i Aarhus1.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 spillere fra hele landet samles den 4. og 5. september på Herman Sallings Plads til Danmarksmesterskaberne i Ombold gadefodbold. Mange lever eller har erfaring med hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. Mesterskaberne afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus.
Kvindefodbolden vokser, men ikke alle kvinder er med: OMBOLD sætter kvinder i udsatte positioner på banen på Rådhuspladsen19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. august sætter OMBOLD kvinder i udsatte positioner og deres adgang til fodboldens fællesskaber på dagsordenen, når Rådhuspladsen i København bliver fyldt med kvindefodbold. I alt er omkring 150 spillere fordelt på 20 hold klar til at gå på banen i løbet af dagen. Først mødes kvinder fra OMBOLDs fodboldfællesskaber fra hele landet til kvindestævne. Derefter går virksomheder, organisationer, kendte profiler og fodboldlegender på banen til OMBOLD SponsorCup for Kvindehold. Dagen skal vise, at fodboldens fællesskaber skal være for alle kvinder og samtidig samle støtte til OMBOLDs Hjemløselandshold for kvinder, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico til januar 2027.
Omkring 200 spillere i udsatte positioner mødes til stort gadefodboldmesterskab i Vordingborg11.8.2026 07:43:03 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 13. august bliver Vordingborg samlingspunkt for 30 OMBOLD-hold fra hele Danmark, når OMBOLD afholder De Åbne Sjællandske Mesterskaber i gadefodbold på kunstgræsbanen ved DGI Huset med støtte fra Vordingborg Kommune. Spillerne er voksne i udsatte livssituationer. Mange har erfaringer med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed og står ofte uden for den traditionelle foreningsidræt.
Silkeborg er for fjerde gang vært for stort gadefodboldmesterskab for mennesker i udsatte positioner16.6.2026 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 200 spillere fra hele landet gæster den 18. juni Torvet i Silkeborg, når De Åbne Jyske Mesterskaber i OMBOLD-gadefodbold samler mennesker i udsatte positioner om fodbold, fællesskab og nye relationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

