Fodboldstadion, arresthus eller hotellejligheder
30.1.2020 11:22:17 CET | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
2020 bliver et meget spændende år for Egedal Kommune. Kommunen skal nemlig tage stilling til hvad der i fremtiden, skal ske med området ved Kildedal Nord, dvs. nord for stationen. Aktuelt er kommunen i dialog med tre forskellige parter, der alle har udset sig området til at udvikle forretningen. Det lægger et pres på politikerne for at vælge det projekt, der giver mest værdi for kommunen, men er enormt positivt for kommunen der gerne vil være attraktiv for investeringer.
- Det er klart det er en positiv udfordring at stå over for tre bejlere, der gerne vil Egedal. Det kan jeg da ikke lade være at være en smule stolt af. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke indgået nogle aftaler endnu. Og jeg vil gerne have noget på skrift, før jeg tør glæde mig over det. En fugl i hånden er som altid bedre end en masse på taget, siger Egedals Borgmester Karsten Søndergaard.
En af bejlerne er DBU der overvejer at etablere et nyt nationalt træningscenter for DBUs landshold, ved Egedal og området ved Kildedal station. Men inden drømmen om at se Christian Eriksen pendle mellem Kildedal og Milano, bliver en realitet, skal meget falde på plads. DBU er også i kontakt med fire andre kommuner om projektet og finansieringen er langt fra på plads. Det er et projekt, der ligger mange år ude i fremtiden at kunne realisere. Og det er altså ikke noget som Byrådet i Egedal selv kan afgøre.
- Selvfølgelig ville det være utroligt spændende og skabe positiv omtale af Egedal Kommune, men det er på et meget tidligt stadie. Men lad os se hvordan det udvikler sig. Vi følger alle projekterne tæt, siger Karsten Søndergaard.
Kriminalforsorgen vil bygge nyt arresthus
En anden part der også er interesseret og som er væsentligt længere fremme med planerne end DBU, er kriminalforsorgen, der gerne vil bygge et helt nyt arresthus. Et arresthus, hvortil der skal knyttes cirka 300 medarbejdere, der måske også kan blive nye borgere i Egedal.
- Kriminalforsorgen har området som prioritet nr. et og står klar til at smide mange millioner på bordet. Et sådan projekt vil få en enorm positiv afsmitning på lokale håndværkere og erhvervsliv som kan lande opgaver både i forhold til anlægsopgaven, men også i forbindelse med driften. Det er meget spændende, siger Karsten Søndergaard.
Endelig har Casa, der er én af Danmarks førende virksomheder indenfor udvikling, opførelse og renovering af fast ejendom sammen med en investorgruppe vist deres interesse. De har fremsendt en skitse for et nyt blandet byområde med ca. 500 boliger, 142 hotellejligheder og mulighed for at indpasse erhverv mm. Et projekt hvor bæredygtighed, sociale fællesskaber og natur vil være i højsædet.
- Det her handler ikke om enten eller, men om både og. Nogle af projekterne ville kunne ligge side om side i samme område i terræntilpasset arkitektur. Så vi kan ende med at to ud af tre projekter kan blive en realitet. Men som sagt. Det er stadig alt for tidligt at sælge skindet. Men jeg må sige at jeg håber og tror på en afklaring inden alt for længe og uanset hvilken løsning vi ender med, så vil det betyde mellem 2-300 arbejdspladser til området. Det er enormt positivt for Egedal og vil kunne mærkes på området.
For yderligere oplysninger kontakt:
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger, mobil: 7259 6203
Kontakter
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger
Tlf:72596203rasmus.ohlenschlaeger@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
