FOA: Lavtlønnede skal løftes ved OK21

Flere skal være faglærte, der skal ryddes op i arbejdstidsregler, og så skal de lavtlønnede faggrupper have et særligt lønløft. Sådan lyder nogle af de krav, som FOA prioriterer allerhøjest, når der i den kommende tid tages hul på forhandlingerne om fornyelsen af de offentlige overenskomster.
”På trods af Corona, på trods af en økonomisk usikker situation, går vi til overenskomstforhandlingerne med appetit på, at der skal være en fornuftig ramme at forhandle om. I den ramme skal vi kunne se konturerne af, at vi får en mere retfærdig løndannelse,” siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
Den retfærdige løndannelse handler om, at det allerstørste krav fra FOAs medlemmer er, at der forhandles i kroner og øre. For som lønstigningerne fordeles nu, i procenter, øges afstanden mellem højt- og lavtlønnede hver gang lidt mere. Det går ikke mindst ud over de kvindedominerede velfærdsfag, som er lavindkomstfag.
”Vi ved godt, at den dagsorden er op ad bakke. Derfor kommer vi til at have stærkt fokus på, at der ved denne overenskomstfornyelse bliver givet til lavtløns- og ligelønsområdet,” siger Mona Striib.
Konkret lyder kravet, at FOAs faggrupper skal sikres en større andel af de lønstigninger, der gives lokalt - de såkaldte lokale lønmidler. Samtidig presser FOA på for, at der rejses fælles krav om midler til lavtløn- og ligelønsområdet sammen med de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet – en sammenslutning af 51 organisationer for ansatte i kommuner og regioner, som Mona Striib også er formand for.
Et andet vigtigt krav, som FOA vil stille til såvel det kommunale, det regionale og statslige område er, at der skal ske et uddannelsesløft, så ufaglærte kan blive faglærte.
”Vi får brug for flere faglærte til at løse morgendagens velfærdsopgaver. Vi har i forvejen massive rekrutteringsproblemer inden for flere af FOAs faggrupper, og med Coronakrisens erfaringer vil der kun blive brug for endnu flere faglærte inden for hygiejne- og rengøring. Samtidig vil det for den enkelte betyde større jobsikkerhed og give større mobilitet,” siger Mona Striib.
Afgørende er også, at der bliver ryddet op i myriaden af arbejdstidsregler, der eksisterer i dag og som fortolkes forskelligt og forkert mange steder – til de ansattes ulempe.
”Vi har behov for en forenkling af arbejdstidsreglerne. Opråbet fra FOAs medlemmer lyder, at det er svært at værne om fritiden i dag, at det fungerer skidt med vagtplanlægningen og at de ikke honoreres for det, de egentlig skal,” siger Mona Striib.
Af øvrige krav fra FOA kan nævnes forpligtende senioraftaler, at stillinger opslås som fuldtidsstillinger samt udbredelse af arbejdsfællesskaber.
En række af FOAs krav indsendes nu til Forhandlingsfællesskabet. Her udformes fælles kravliste til de generelle forhandlinger på tværs af organisationerne og som udveksles med arbejdsgiverne den 15. december. Samtidig rejser FOA en række specifikke krav til henholdsvis KL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Se FOAs OK21-krav til de generelle forhandlinger her
De nuværende overenskomster udløber med udgangen af marts 2021.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Maddag bliver orange i år9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. september afholdes Maddag for 12. gang. Sammen fejrer daginstitutioner og plejehjem måltidet, og i år er det kulinariske tema orange mad.
Stærk start på OK-forhandlinger: FOA samler 1.700 tillidsvalgte2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FOAs startskud til overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte lyder netop nu. Op mod 1.700 tillidsvalgte samles tirsdag til stormøde for at debattere medlemmernes ønsker til hvilke krav, FOA skal stille til arbejdsgiverne ved OK26.
FOA: Ros til regeringen for en finanslov med mange gode nyheder for velfærden29.8.2025 11:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov indeholder en række konkrete forbedringer af velfærden, mener FOA, som tager godt imod regeringens udspil.
FOA: Tiltrængt løft af dagtilbud i finanslovsudspil26.8.2025 07:44:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvaliteten halter og de voksne står ofte alene med for mange børn i landets dagtilbud. Regeringens finanslovsudspil om flere voksne og nye regler for minimumsnormeringer falder derfor på et knastørt sted.
Ældre Sagen og FOA slår alarm efter ny undersøgelse: Plejehjemmene er presset til bristepunktet26.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at selvom beboerne på landets plejehjem er blevet langt dårligere er normeringen ikke fulgt med. Tallene afslører også store geografiske forskelle på, hvor meget personale der er til de ældre på tværs af kommuner. Navnlig om natten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum