FOA: Hurra for aftalen om tidlig pension
10.10.2020 08:38:46 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Sådan reagerer en meget tilfreds FOA-formand Mona Striib på den nye aftale om retten til tidlig pension til lønmodtagere, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet. Aftalen fastholder grænserne på 42, 43 og 44 års virke på arbejdsmarkedet for at opnå retten til pensionen. Til gengæld har forligspartnerne i SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti fået flere ændringer ind i aftalen. Kredsen af personer, der får ret til pensionen, udvides i kraft af, at mere tæller med i optjeningen til tidlig pension. Der sættes nye penge af til arbejdsmiljøforbedringer. Og samtidig udvides den parallelle ordning med seniorpension, som man fremover kan få pensionen, hvis man ikke kan arbejde 18 timer ugentligt.
”Ændringerne er gode, og dem er vi også rigtig glade for. Allerede nu kan vi se, at seniorpensionen er en yderst nødvendig ordning, selvom den ikke har mange år på bagen. Jeg synes, det er fint, at politikerne har et så præcist billede på udviklingen, så man også her får et fremskridt,” siger Mona Striib.
Med hensyn til finansieringen, så slipper bankerne billigere end først foreslået af regeringen. Og til gengæld er sprogskolerne, jobcentrene og den kommunale beskæftigelsesindsats med til at betale for det nye forlig.
”Det kunne bestemt gøres anderledes. Men naturligvis har jeg også forståelse for, at partierne hver især skal have indrømmelser. Alt i alt kan vi godt tillade os at råbe hurra for aftalen. Vi er også glade for arbejdsmiljøindsatsen, for den forebyggende del og for signalet om, at den generelt stigende pensionsalder skal drøftes,” siger Mona Striib.
”Nu bliver det Arnes tur. Og det bliver også Annes tur. Lidt flere FOA-medlemmer end først antaget vil som følge af nattens forlig få retten til tidlig pension. Og lidt flere FOA-medlemmer vil få muligheden for at søge seniorpension efter de nye bestemmelser. Der er kommet noget værdighed ind i dansk politik. Vi kan i dag tillade os at tale om afgørende fremskridt. Også for flere tusinder af FOAs medlemmer. Det kan vi kun være rigtig godt tilfredse med,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Millionløft til demensområdet kommer til at gøre en stor forskel for borgere og ansatte4.10.2026 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lever med demens, er stort og stigende. Derfor vil regeringen afsætte 680 millioner kroner til en ny demensplan i den kommende finanslov. Det er et vigtigt løft til et trængende område, mener FOA
Ny pulje kan sikre børn tusindvis af uddannede voksne3.10.2026 08:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter ekstra pulje til uddannelse af pædagogisk personale i landets dagtilbud. Husk denne gang at uddanne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, lyder en løftet pegefinger fra FOA.
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

