FOA: Au pair-ordning skal ændres fundamentalt
Drop de romantiserede forestillinger om, at au pairer er eventyrlystne unge fra udlandet, som danske værtsfamilier med åbne arme tager imod, så de kan udveksle kultur på tværs af landegrænser og nationaliteter. Når au pairer bliver budt ind i en dansk familie, handler det først og fremmest om at få hjælp til husligt arbejde og børnepasning. Det fremgår af en omfattende evaluering af au pair-ordningen, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration netop har udgivet.
”Værtsfamilierne er helt klare i mælet, når de skal pege på deres primære motivation for at få en au pair i hjemmet. Men at passe børn og gøre rent er reelt arbejde, og her tilsiger den danske model, at så skal man have ordentlige løn- og arbejdsvilkår,” siger formand for Kost- og Servicesektoren i FOA Pia Heidi Nielsen.
FOA, som er den fagforening, der organiserer au pairer, har i årevis peget på, at lønnen i ordningen er helt urimeligt lav. De 4.350 kr. om måneden, som au pairerne får i lommepenge, svarer til en timeløn på omkring 60 kr. Det gælder vel at mærke, hvis man indregner værdien kost og logi.
Også på en lang række andre områder er ordningen i sin nuværende form problematisk. For eksempel er der krav om, at en au pair ikke må være over 30 år. Au pairen må heller ikke være gift eller have børn i hjemlandet. De må heller ikke arbejde mere end 30 timer om ugen, selv om mange gerne vil arbejde mere mod højere betaling. De besidder ikke selv deres egen opholds- og arbejdstilladelse – den har værtsfamilien. Og så står de komplet uden beskyttelse på arbejdsmiljøområdet, fordi arbejdet foregår i private hjem.
”Au pairerne kommer til Danmark for at tjene penge, som de kan sende hjem til deres familier. Men de bliver mødt af helt urimelige vilkår og gennemgribende krav, som vi ikke stiller til nogen andre på arbejdsmarkedet. Når de udfører et reelt arbejde, bliver vi nødt til at anerkende dem som lønmodtagere og sikre, at de ikke er dårligere stillet end andre på det danske arbejdsmarked,” siger Pia Heidi Nielsen.
Hun glæder sig over udmeldingen fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der som reaktion på evalueringen lægger op til en revision af ordningen.
”Det er betryggende, at ministeren anerkender, at der er behov for ændringer af forholdene for au pairer. Deres arbejdskraft er tydeligvis efterspurgt og selv er de overvejende glade for ordningen. Derfor skal vi finde en anstændig løsning, eksempelvis på samme måde, som der eksisterer en landbrugsordning,” siger Pia Heidi Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Pia Heidi NielsenSektorformand
Tlf:20 14 93 86/46 97 23 09phni@foa.dkInformation om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Ny uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udført19.4.2024 12:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCN opretter ny uddannelse til paramediciner. Fagforeningen FOA, der organiserer paramedicinerne, mener at det er en god idé at løfte uddanelsesniveauet, men at måden man har valgt at gribe det an på er forkert
Aftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestår18.4.2024 19:35:35 CEST | Pressemeddelelse
FOA ser positivt på det nye forlig på ældreområdet, men understreger, at der venter hårdt arbejde for kommuner og stat og ikke mindst medarbejdere, hvis projektet skal lykkes.
FOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomster15.4.2024 14:28:12 CEST | Pressemeddelelse
FOAs medlemmer har sagt ja til de nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. 82,3 procent stemte for, mens 17,7 procent har stemt mod. Med 93.497 optalte stemmer ligger den samlede stemmeprocent på rekordhøje 67 procent. ”Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende,” siger forbundsformand Mona Striib.
Anbefalinger mangler fuldt stop for profitmageres gevinst på samfundets sårbare3.4.2024 14:13:41 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger til bedre udgiftsstyring på det specialiserede socialområde rummer godt nyt og gammelt skidt. Især savner FOA et opgør med privates profit på velfærd til sårbare mennesker.
En aftale der sætter kommunerne før borgerne14.3.2024 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye sygedagpengeaftale har et godt udgangspunkt og flere positive elementer, men desværre har den mere fokus på kommunernes frihed end på borgernes rettigheder, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum