Flytrafikken til og fra Grønland risikerer at lukke ned
16.3.2022 05:50:00 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Efter gentagne forhandlinger mellem Air Greenland og Dansk Metal er det ikke lykkedes at nå til enighed om en ny overenskomst for de flymekanikere, der holder flyene på vingerne. Dansk Metal har derfor varslet konflikt mod Air Greenland fra den 9. april.
”Vi forsvarer vores medlemmers realløn. Derfor kan vi under ingen omstændigheder acceptere, at vores medlemmers løn bliver udhulet, når virksomheden har en stærk økonomi. Medarbejderne har været med til at skabe den værdi, og det er nu, de skal mærke det. Vi er klar til at strejke, hvis Air Greenland ikke rykker sig”, siger forbundssekretær og forhandlingschef i Dansk Metal Keld Bækkelund.
Dansk Metal har varslet konflikt mod den transatlantiske airbus-rute mellem Kastrup og Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Det er den eneste direkte rute til og fra Grønland. Air Greenland har valgt at svare igen ved at varsle lockout mod alle Dansk Metals flymekanikere på de lokale lufthavne i Grønland. Det vil lamme trafikken internt i Grønland, da indenrigsflyvningerne er afgørende for at kunne komme rundt.
”Vi ønsker ikke at ramme indenrigstrafikken i Grønland, og vi beklager meget, at det grønlandske folk nu bliver ramt. Det er alene Air Greenlands beslutning. Vi har udelukkende varslet strejke på den transatlantiske rute”, siger Keld Bækkelund.
Der er pt. ikke planlagt nye møder mellem parterne.
”Vi stiller op til hvilken som helst forhandling. Men det kræver altså, at Air Greenland flytter sig. Vores krav er ikke ublu, men arbejdsgiverne har tilsyneladende altid et argument for, at medarbejderne ikke skal have. I nedgangstider siger de, at de ikke har råd til noget. I opgangstider siger de, at nu skal vi passe på, fordi økonomien kan blive overophedet. Corona ramte flybranchen hårdt, men på trods af det var der overskud i Air Greenland, og derfor er det kun rimeligt, at medarbejderne bevarer deres realløn. Det er vi klar til at tage en konflikt på”, siger Keld Bækkelund.
Overenskomsten mellem Air Greenland og flymekanikerne udløb i 2020, men pga. corona og de daværende udfordringer for flybranchen blev den efter gensidig aftale forlænget til 2021.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
2035-plan: Forsvarsmilliarder skal skabe danske job24.2.2026 10:19:45 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal bakker op om regeringens investeringer i velfærd og understreger, at de historiske investeringer til materiel til Forsvaret også bør føre til arbejdspladser i Danmark. Der er råd til at genindføre store bededag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

