Flyt disse statslige arbejdspladser til landdistrikter
Der er for mange statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet, mener Landdistrikternes Fællesråd, som nu kommer med en liste på 17 statslige institutioner, der bør flyttes fra hovedstaden til provinsen i forbindelse med regeringens kommende udflytningsplan.
- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet. Derfor bør arbejdspladserne også være fordelt i hele landet, siger formand Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Over 40 pct. af de statslige arbejdspladser ligger stadigvæk i Region Hovedstaden. Det vidner om, at vi slet ikke er færdige med at skabe en bedre balance i fordelingen af statsjob.
Ud over Fødevarestyrelsen, Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen og VisitDenmark står Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Energistyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Erhvervsstyrelsen (eller dele heraf), Finanstilsynet (eller dele heraf), Domstolsstyrelsen, Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet, Beredskabsstyrelsen, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Innovationsfonden, Slots- og Kulturstyrelsen samt Miljøstyrelsen også på organisationens liste.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd begrunder udvælgelsen af styrelserne med at der bl.a. vil kunne opnås en større nærhed til de arbejdsområder, som den statslige institution skal agere over for.
- Mange af de arbejdsområder, som disse statslige institutioner beskæftiger sig med, har i den grad relevans for landdistrikterne og ikke nødvendigvis lige så stor relevans for København, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Når man i hovedstadsområdet har en uforholdsmæssig høj andel af de statslige arbejdspladser, betyder det, at de ansatte ser virkeligheden derfra, frem for at se virkeligheden ud fra de brancher, erhverv eller arbejdsområder, som institutionerne skal agere over for og administrere. Det skal vi have ændret.
Inden den daværende V-regering i 2015 præsenterede den første udflytningsplan, havde Landdistrikternes Fællesråd lavet en lignende liste med 10 ønsker, hvoraf de 8 blev helt eller delvist udflyttet.
Udflytning har været en succes
Indtil nu er erfaringerne fra den seneste udflytning overordnet set rigtig gode. Både tidsplanen og økonomien holder sig inden for planen. Og der er masser af kvalificeret arbejdskraft uden for de større byer.
Ifølge den seneste status fra september i år, er der flyttet 2.546 ud af de 3.900 planlagte flytninger, lyder det fra Finansministeriet.
- Ud fra de tal vi har set ind i, vil vi tillade os at sige, at det har været en succes indtil videre. Forholdet i antallet af statslige arbejdspladser mellem hovedstadsområdet og resten af landet er måske ikke ændret markant efter første udflytningsrunde, men der ville have været en yderligere centralisering, hvis ikke udflytningsrunden havde fundet sted, siger Steffen Damsgaard og understreger, at han er klar over, at ikke alle flytninger har været lige gnidningsfrie.
- Men vi har mange rigtig gode erfaringer, og de skaber bosætning, udvikling og job i landdistrikterne. Derfor har vi et klart ønske og en forventning om, at udflytningsplanen for 2018 skal være mindst lige så omfangsrig som den første udflytning, lyder det fra Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråds forslag - som er udarbejdet efter dialog med organisationens 48 medlemskommer - er sendt til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V).
Regeringen ventes at præsentere planen for runde to af flytningen af statslige arbejdspladser i januar 2018. På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvilke institutioner der skal flyttes, og hvor de i givet fald skal flyttes hen.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum