Flying Tiger Copenhagens solide omsætning skal nu slå igennem på bundlinjen

Del
En solid omsætning på DKK 5,6 mia. og et driftsresultat på DKK 257 mio. er blandt højdepunkterne i Flying Tiger Copenhagens årsrapport for 2018. Bundlinjen er ikke tilfredsstillende, men ledelse såvel som ejerkreds har fuld tillid til den danske detailkædes unikke DNA, og at den iværksatte konsolideringsstrategi vil levere resultater på bundlinjen. Årets første fire måneder for 2019 lever op til budgettet både på omsætning og indtjening og leverer positiv like-for-like vækst.

Flying Tiger Copenhagens kunder har i gennemsnit aldrig taget flere varer ned i indkøbskurven end i 2018. I dagens årsregnskab for 2018 kan den danske detailkæde fremvise en rekordomsætning på DKK 5,6 mia. og en profitabel drift på DKK 257 mio. Det er et billede på et stærkt DNA med unikkke produkter og en købsoplevelse, der inspirerer mennesker i hele verden.  

Mens mange aktører på detailmarkedet oplever fald i omsætningen, er salget i Flying Tiger Copenhagens butikker stabil med en like-for-like vækst, der går i noget nær nul for 2018. Årets første fire måneder af 2019 lever op til budgettet både på omsætning og indtjeningen og leverer positiv like-for-like vækst på 1,2%. Det vidner om, at Flying Tiger Copenhagen går en positiv fremtid i møde.

Som meldt ud i januar er resultatet på bundlinjen for 2018 imidlertid ikke tilfredsstillende. Bundlinjen viser et minus på DKK 541 mio., hvorfor der i slutningen af 2018 blev iværksat en gennemgående konsoliderings- og transformationsproces. Efter fem år, hvor der blev åbnet en ny butik hver tredje dag, er alt fokus nu rettet mod at gøre hele koncernen mere lønsom. Så de flotte tal på toplinjen i højere grad slår bedre igennem på bundlinjen fremadrettet.

“Resultatet på bundlinjen er naturligvis ikke tilfredsstillende i sig selv, men det er vigtigt at understrege, at den ikke giver et repræsentativt billede på Flying Tiger Copenhagens tilstand. Eksempelvis skyldes 40% af det negative resultat en regnskabsteknisk regelændring sammenlignet med 2017. Det er altså ikke penge, vi skal have op af lommen.

Ser vi på driften, sætter vi omsætningsrekord, vi har en stabil like-for-like vækst i butikkerne, og vi kan fremvise et driftsoverskud. Jeg er overbevist om, at de fleste i det nuværende detailmarked vil misunde os, at vi har et stabilt salg i vores butikker. Jeg og ejerkredsen har fuld tillid til, at Flying Tiger Copenhagens enestående koncept såvel som forretning er sund og bæredygtig, hvilket vores resultater i årets første fire måneder af 2019 også bevidner”, siger adm. direktør Martin Jermiin.

Den adm. direktør ser nu frem til, at konsolideringen foldes helt ud i 2019, som bliver et stabiliseringsår:

“En konsolidering har omkostninger på den korte bane, men på den lange bane er det sund fornuft. Vi er i fuld gang med at optimere driften af vores butikker og supportfunktioner, og vi kan allerede nu se strategien begynde at slå positivt igennem. Populært sagt er vi gang med at rydde op. Både på vores lagre, på hovedkontorerne og i vores butikker. Det handler om at optimere udgifter, konsolidere vores butiksnetværk, styrke vores supply chain, forbedre vores eksisterende butikker og ikke mindst udvikle vores i forvejen stærke DNA og koncept”, fortsætter Martin Jermiin.

Kontakter

For yderligere information, kontakt venligst:
Nina Brønden Jakobsen
+45 41861391
nj@ulvemanborsting.com

Information om Flying Tiger Copenhagen

Flying Tiger Copenhagen



https://dk.flyingtiger.com/

• Grundlagt i 1988 af Lennart Lajboschitz, i dag er Martin Jermiin adm. direktør

• Omsatte i 2018 for 5,6 mia. kr.

• Introducerer 300 nye produkter hver eneste måned

• Mere end 6.000 medarbejdere på verdensplan

• 990 butikker i 30 lande på 3 kontinenter (Europa, Asien og USA)

• 77 butikker i Danmark

• Fører alt fra festartikler, pynt til hjemmet og børnelegetøj til gadgets, gode gaver og prisvindende design

Følg pressemeddelelser fra Flying Tiger Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Flying Tiger Copenhagen

Flying Tiger Copenhagen lukker midlertidigt alle sine danske butikker18.3.2020 16:21:46 CET | Pressemeddelelse

Coronavirussen har for alvor ramt Danmark, og som følge af regeringens skærpede krav til den danske detailbranche og for at forhindre yderligere smittefare, lukker Flying Tiger Copenhagen nu midlertidigt alle sine danske butikker. - Den danske regering opfordrer nu til drastiske handlinger for at begrænse smitten af coronavirussen. Derfor tager vi konsekvensen og lukker vores danske butikker. Det gør vi ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til vores kunder og kolleger, udtaler Martin Jermiin, CEO i Flying Tiger Copenhagen. Så selvom den danske regering reelt giver butikkerne mulighed for at være åbne, så tager Flying Tiger Copenhagen efter grundig overvejelse et yderligere skridt og samfundsansvar ved at lukke alle sine danske butikker midlertidigt. Flying Tiger Copenhagen får mulighed for at gøre brug af regeringens hjælpepakke til dansk erhvervsliv. Det betyder, at alle Flying Tiger Copenhagens ansatte, der bliver sendt hjem som konsekvens af de midlertidige butikslukninger, får

Flying Tiger Copenhagen opruster og indgår samarbejde med Plastic Change5.12.2019 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den danske detailsucces Flying Tiger Copenhagen opruster på bæredygtighedsområdet. Det sker blandt andet med et treårigt samarbejde med den anerkendte NGO, Plastic Change. Samarbejdet skal bidrage til et øget fokus på reduktion af plastik i eksempelvis emballage, mere genbrug og genanvendelse og flere bæredygtige designs hos den danske detailkæde. Flying Tiger Copenhagen har i den forbindelse afgivet et såkaldt plastikløfte, der skal sikre, at samarbejdet munder ud i konkrete, bæredygtige løsninger. Med CEO Martin Jermiin i spidsen har Flying Tiger Copenhagen det seneste halve år arbejdet intensivt på at udvikle og implementere en mere cirkulær tankegang i virksomhedens forretningskoncept. Et af tiltagene er samarbejdet med Plastic Change, der skal bidrage til konkrete tiltag og initiativer for at håndtere og minimere virksomhedens brug af plastik. - Vi er glade for, at vi nu kan præsentere det første konkrete initiativ i vores bæredygtige omstilling. Nemlig et samarbejde med Plastic C

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye