Flygtninge fra Ukraine fordeles blandt de alment praktiserende læger
17.5.2022 08:00:00 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
PLO og Danske Regioner har indgået en aftale om fordelingen af flygtninge fra Ukraine blandt de alment praktiserende læger. Aftalen betyder, at ukrainere, der får opholdstilladelse, tildeles en alment praktiserende læge, de kan bestille tid hos, når de har behov for lægehjælp.
Fordelingen sker efter et system, hvor alle klinikker som udgangspunkt tildeles op til 20 flygtninge fra Ukraine per læge.
Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, er glad for aftalen:
- Det har været vigtigt for os i PLO, at flygtningene fra Ukraine skal have adgang til deres egen læge, og at ukrainerne så vidt muligt fordeles ligeligt mellem alle praktiserende læger, så vi hjælpes ad med at løse opgaven i fællesskab. Derfor vil nogle læger opleve, at de får ukrainere tilmeldt, selv om de egentlig har lukket for tilgang af nye patienter. Det ligger os meget på sinde, at alle patienter – uanset baggrund – kan komme til lægen, når de har brug for det. Mange alment praktiserende læger har ydet deres hjælp fra starten til flygtningene fra Ukraine, men det er klart, at alle er bedst tjent med, at en aftale som denne falder på plads, så der er styr på forholdene for de fordrevne ukrainere.
Hos Danske Regioner hilser Bo Libergren, næstformand for Regionernes Lønnings- og Taksnævn, aftalen velkommen:
- Vi kan med aftalen være med til at sikre, at flere ukrainere kan få en praktiserende læge tættere på deres bopæl. Det vil sige, at færre ukrainere fremover vil opleve, at de bliver nødt til at rejse langt for at komme til en praktiserende læge, som har åben for tilgang. Desuden gør vi det muligt for læger at tage flere patienter ind. Det er særligt relevant i de områder, hvor vi allerede oplever, at der er udfordringer med lægedækningen, og som potentielt kan få mange nye borgere som følge af, at ukrainere får opholdstilladelse.
Danske Regioner oplyser desuden, at det er de enkelte regioner, der beslutter om, om de vil anvende den nye aftale, eller de vil sikre lægedækning til ukrainerne på en anden måde. Aftalen omfatter alle ukrainere, der er i gang med eller fremover vil søge om midlertidig opholdstilladelse. De, der allerede har fået opholdstilladelse, har fået tildelt en almen praktiserende læge.
LÆS AFTALEN
For at se dette indhold fra www.regioner.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Bo LibergrenNæstformand for løn- og praksisudvalgetDanske Regioner
Tlf:29 20 18 00bo.libergren@rsyd.dkInformation om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
Regionerne indfører aldersgrænse på 55 år for mænd i fertilitetsbehandling1.9.2026 07:12:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 indfører regionerne en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd, der sammen med deres partner modtager fertilitetsbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker.
Formand for Danske Regioner: - Tid til handling: Ventetid til demensudredning er alt for lang28.8.2026 06:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere venter for længe på at blive udredt for demens. Det skyldes især mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer. Flere vil få behov for at blive udredt for demens i fremtiden, når der kommer flere ældre. Derfor er der brug for handling nu, mener Danske Regioner.
Nu får alle borgere bedre hjælp ved akut psykisk sygdom17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 17. august bliver det lettere at få hjælp ved akut psykisk sygdom. Borgere, der ringer 112 eller kontakter lægevagten, får fremover hurtig adgang til psykiatrifaglig rådgivning. Dermed får alle borgere én samlet indgang til akut hjælp, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
