Region Hovedstaden

Fly fyldt med masker og respiratorer lander søndag i København

Del
Region Hovedstaden tager i de kommende dage imod 1000 m3 varer, som Mærsk har faciliteret indkøb af og leverer. Den første flyver lander søndag med masker, visirer, beskyttelsesdragter og 20 respiratorer. Sendingen er den første af indtil videre 24 sendinger fra Mærsk, som i de kommende uger indkøber og leverer værnemidler til det danske sundhedsvæsen. Leveringerne er en del af den nationale indsats for at sikre værnemidler til alle dele af sundhedsvæsenet og andre kritiske funktioner.

De danske hospitaler gør i sig i øjeblikket klar til at tage imod de mange mennesker, som i den kommende tid får brug for behandling for coronavirus. Værnemidler som masker, kitler og beskyttelsesdragter er en mangelvare og helt nødvendige for behandlingen. Derfor er det en glad regionsrådsformand, som søndag tager imod en stor sending i Københavns lufthavn Kastrup:

"Det er vigtigt, at alle patienter bliver godt behandlet. Derfor står vi med en kæmpe opgave i de kommende uger. Hundredvis af mennesker kan få brug for hjælp til at trække vejret for at komme over svær sygdom, og nu får vi yderligere 20 respiratorer hjem, som er et vigtigt bidrag til den samlede kapacitet på landsplan. Det betyder, at vi kan hjælpe flere hurtigere med at komme sig fra coronavirus," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), som samtidig glæder sig over, at regionerne sammen med de statslige myndigheder samarbejder og løser opgaverne i fællesskab.

Hun understregede også vigtigheden af, at der er masker og andre værnemidler nok til personalet:

"Medarbejderne skal gå på arbejde uden at være urolige for, om de bliver smittede og risikerer at bære smitten med ud i samfundet og hjem til familien. Og vi skal samtidig sikre, at flest muligt forbliver raske, så de kan hjælpe til på hospitalerne. Aftalen med Mærsk om at sætte deres system til rådighed for at kunne levere store mængder værnemidler er derfor af afgørende betydning, og den hjælp er vi meget taknemmelige for," siger hun.

Mærsk er glade for et kunne hjælpe sundhedsvæsnet

Administrerende direktør i A.P. Møller Holding Robert M. Uggla er glad for muligheden for at bringe Mærsks netværk, sourcing og transport-kompetencer på banen og hjælpe danskerne med de for tiden helt essentielle værnemidler og respiratorer:

"Jeg har stor respekt og taknemmelighed for det arbejde, der foregår på hospitalerne. Da vi hørte, at læger, sygeplejersker og andre, som arbejder på hospitalerne, var ved at løbe tør for akutte værnemidler, følte vi, at vi måtte gøre vores yderste for at trække på og udnytte vores forretningsmæssige netværk og muligheder for at hjælpe dem med indkøb og logistikløsninger," siger Robert Uggla.

Maskerne og dragterne er testet af sygeplejersker og læger på rigshospitalet, som har sagt god for kvaliteten. Sendingen køres fra lufthavnen til regionens lager, hvor de vil indgå i det stærke og effektive nationale samarbejde mellem regionerne og de relevante statslige myndigheder om at levere værnemidler og respiratorer til hospitaler, kommuner og andre kritiske funktioner i Danmark

Fakta

  • Søndag 5. april kommer første sending med flyver fra Kina til Kastrup med 100.000 visirer, 30.000 beskyttelsesdragter og 20 respiratorer.
  • Onsdag 8. april lander verdens største cargofly med en last med yderligere 1.000.000 masker og 170.000 beskyttelsesdragter.
  • Der er indgået aftale om 24 yderligere sendinger over de næste måneder fra Mærsk med værnemidler.

Yderligere oplysninger

  • Pressevagten i Region Hovedstaden 70209588 / presse@regionh.dk

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye