Flügger stopper hamsterhjulet – vil ikke lade sig styre af tendenser
Når vi taler om indretning, er der stort fokus på sæsonbetonede farver og materialer. Men trods sæsonernes skiftende tendenser vil nordisk kæde af farvehandlere fokusere på de langtidsholdbare løsninger.

I de glitrende magasiner skifter farver, trends og tendenser med årstiden. Hos Flügger bliver de professionelle farveteknikere ofte spurgt om morgendagens hotteste farver. Virksomheden gør op med de skiftende modeluner og begreber som årets farve. På farvelaboratoriet hos Flügger bliver der i stedet arbejdet med det klassiske håndværk inden for pigmenter og tonesammensætning. En farve skal ikke kun se godt ud på farvekortet, den skal fungere i årevis og i stor skala.
– Vi kunne groft sagt bare sælge turkise tendenser til vores kunder og tre måneder senere sælge dem fem liter hvid maling, de kan bruge til at male den turkise farve over med. Men frem for at arbejde med hurtige trends, gør vi os umage for at skabe holdbare farver, der har kvalitet og dybde, og som er uafhængige af tidens tendenser, der skifter igen og igen. Vi skal ud af hamsterhjulet, forklarer kommunikationskonsulent Lone Bjørslev Kisbye.
Ifølge Danmarks Statistik bruger danskerne i gennemsnit 16.000 kroner om året på deres hjem. Det tal er faldende, og det kan tyde på, vi er samtidig blevet mere kritiske med, hvordan vi indretter os. Ifølge trendekspert har den historie, som møbler, nips eller farverne på væggene fortæller, stor betydning.
– Jeg er helt med på, at signaturfarver er en smart gimmick til at øge fokus på farvernes muligheder. Men dybest set går danskerne ikke ud og skifter deres møblement ud efter en modefarve. Hele snakken om bæredygtighed er flyttet ind i vores boligindretning, forklarer trendekspert og journalist Susanne Holte.
Danskerne lægger vægt på produkters fortælling
Hun har de seneste 30 år beskæftiget sig med tendenser inden for boligindretning og design, og ifølge hende ligger fremtiden for de danske producenter i at skabe holdbare, tidløse klassikere, der kan overleve modens luner.
– Vi stiller i højere grad krav til vores hjem, og særligt den fortælling, der bliver skabt om de fleste produkter, er vigtig. Det er faktorer som for eksempel holdbarheden, muligheden for genanvendelse og produktionsmetoder, der kommer til at spille en meget stor rolle i fremtiden, forklarer Susanne Holte.
De senere år har vi set relanceringer af stilsikre møbelklassikere. Senest har Flügger i samarbejde med Getama relanceret to af Wegners klassikere i oprindelige farver, der er udviklet på baggrund af grundig research. Og designklassikernes popularitet er langt fra blevet mindre.
– Hos os ser vi, at danskerne er blevet ekstremt kvalitetsbevidste. Det handler om kvalitet, design og et miljømæssigt perspektiv. Mange ønsker, at møblerne har evigt liv, hvor de kan sættes i stand og bruges igen og igen. Det er designklassikerne lavet til. Der er for eksempel aldrig blevet solgt så mange bamsestole, som vi oplever nu, fortæller møbelforhandler Per Vestergaard fra Vestergaard Møbler.
Kontakter
Lone Bjørslev Kisbye
Kommunikationskonsulent, Flügger A/S
(+45) 40 64 73 44
loki@flugger.dk
Billeder



Information om Flügger group A/S
Flüggers rødder går helt tilbage til 1890 i Danmark. Flügger har altid været malerfagets leverandør, og siden 1975 har kæden også ydet professionel vejledning og hjælp til private.
Følg pressemeddelelser fra Flügger group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Flügger group A/S
Fra gyngende grund til rekordresultater14.1.2021 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
I 2016 leverede Flügger sit dårligste regnskab i flere årtier. I løbet af de seneste 13 måneder har malerkoncernen opjusteret sine finansielle forventninger tre gange, leveret historisk stærke resultater og udvidet sit fodfæste i Østeuropa gennem opkøb.
Flügger indgår farverigt partnerskab med Copenhagen 202127.10.2020 13:40:04 CET | Pressemeddelelse
Flügger indgår partnerskab sammen med Copenhagen 2021, der hoster WorldPride & EuroGames i København og Malmø næste år. Sammen med Copenhagen 2021 ønsker Flügger at sætte fokus på dialog til at skabe større forståelse for lighed og diversitet.
Flügger forsker i at reducere biocider i maling22.6.2020 06:11:00 CEST | Pressemeddelelse
I et forskningsprojekt støttet af Miljøministeriet vil Teknologisk Institut og Flügger finde metoder til at lave maling med markant færre konserveringsmidler, der kan være allergifremkaldende og farlige for miljøet.
Karen Blixen Museet i historisk istandsættelse5.6.2020 10:59:30 CEST | Pressemeddelelse
Når gæsterne besøger Rungstedlund i 2020/21-sæsonen, bliver de mødt af historiske farver og en nytænkende museumsoplevelse. Gennem materielle donationer og vejledning kan flere rum i museet nu istandsættes.
Solskin og påskedage giver optimale vilkår for at male træværket10.4.2020 05:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre uger med masser af sol gør, at det allerede nu er optimalt at gå i gang med udendørs malearbejde, og ekstra hjemmetid i påsken giver plads til malerprojekter. Teknisk chef i Flügger guider til et godt resultat.
Flügger uddyber opkøb: Vi investerer i yderligere kompetencer og kapacitet26.11.2019 09:29:41 CET | Pressemeddelelse
Købet af den polske malingvirksomhed, Unicell, skal være med til at løfte Flügger-koncernens omsætning og skabe et endnu mere solidt fodfæste på det polske marked. Flüggers CEO, Jimmi Mortensen, udelukker ikke flere opkøb.
Flügger group A/S samler skandinavisk produktion af maling i Danmark8.10.2019 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Flügger moderniserer og sammenlægger koncernens produktionsanlæg. Som led i dette vil den svenske produktion af vandbaseret maling fra 2022 være fuldt flyttet til Kolding, og produktionen af maling i Bollebygd, Sverige, lukkes derfor gradvist. I alt nedlægges 44 stillinger i Sverige – svarende til cirka 10% af vores samlede medarbejderstab i Sverige. Flügger beskæftiger i alt knap 1500 medarbejdere globalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum