Haderslev Kommune

Flovt Strand er klar igen

Del

Det blå flag er nu hejst ved Flovt Strand igen efter Haderslev Kommune fredag fandt årsagen til den forurening, der betød badeforbud i sidste uge.

Mandag i sidste uge måtte Haderslev Kommune melde badeforbud ved Flovt Strand på grund af colibakterier i badevandet.

Fredag blev kilden så fundet. En defekt spildevandspumpe betød, at urenset spildevand fra et sommerhusområde løb via en grøft til Raade Bæk og videre ud i havet. Dermed kunne forureningen bremses.

Weekenden over har Haderslev Kommune taget prøver af vandet både i bækken og ved stranden og har nu i samråd med embedslægen vurderet, at det blå flag kan hejses igen og stranden kan frigives til badning. Det frarådes dog - som altid - at man bader lige ved udløbet af bækken, men går lidt væk derfra.

Haderslev Kommune følger vandkvaliteten ved stranden og kommunens øvrige badestrande sommeren over frem til 1. september.



Kontaktinformation:

Miljømedarbejder ved Haderslev Kommune, Pernille Toft Schilling, 74 34 21 45

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum