DI Digital

Flot udnævnelse fra Obama Fonden til DI Digitals næstformand

Del
DI Digitals næstformand, Sahra-Josephine Hjorth, adm. direktør og medstifter af iværksættervirksomheden CanopyLAB, er blevet udnævnt som eneste dansker af den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og frue Michelle Obama til at fremme bæredygtig og ansvarlig ledelse i erhvervslivet herhjemme og i udlandet.
DI Digitals næstformand, adm. direktør og medstifter Sahra-Josephine Hjorth, CanopyLAB. Foto: Büro Jantzen
DI Digitals næstformand, adm. direktør og medstifter Sahra-Josephine Hjorth, CanopyLAB. Foto: Büro Jantzen

- Det er et stort skulderklap til Sahra-Josephine, men også til hele den måde, som vi griber digitalisering og det at drive moderne virksomhed an på i Danmark. Vi er kendetegnet ved at være transparente i vores ledelsesstil, og i forhold til digital omstilling kæmper vi i DI Digital for en sikker og ansvarlig udnyttelse af teknologi, og for at teknologien skal bidrage til at løse de store udfordringer i vores samfund. Et sådant teknologisk værdiset er CanopyLAB i den grad eksponent for, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital.

Sahra-Josephine Hjorth er adm. direktør og medstifter af virksomheden CanopyLAB, som er en digital undervisningsplatform, hvor kunstig intelligens tilpasser undervisningen efter den enkelte brugers viden, behov og kompetencer.

Sahra-Josephine Hjorth er som eneste dansker udpeget til at deltage i Obama Foundation Leaders Europe Program, hvor hun sammen med de øvrige deltagere skal medvirke til at inspirere til moderne ledelsesudvikling. Det sker gennem et intensivt program med flere ugentlige workshops og diskussioner, som finder sted fra januar til juni næste år.

Obama Foundation Leaders Europe Program 2022 fokuserer på at fremme en lederstil, der bygger bro over forskellighed, som er retfærdig, inkluderende, værdibaseret, og som driver social udvikling og er bæredygtig.

Det er store ord, men hænger nøje sammen med grundlaget for CanopyLAB fra starten af. Virksomhedens udgangspunkt er FN’s Verdensmål nr. 4, der handler om at sikre alle lige adgang til god uddannelse og om at fremme alles muligheder for livslang læring.

Sahra-Josephine Hjorth er indstillet til Obamafondens program af tidligere statsminister og generalsekretær for NATO, Anders Fogh Rasmussens Alliance of Democracies Foundation, som samarbejder med Obamafonden.

For Sahra-Josephine Hjorth er udnævnelse som fellow i Obamafonden en stor ære. 

- Jeg er enorm stolt over som dansker at være udvalgt til at bidrage til Obama Fondens arbejde med at inspirere til arbejdet for en bedre verden. Jeg går ydmyg til opgaven, men jeg mener også, at jeg med min danske baggrund har noget at byde på med dansk lederstil og fundamentet for vores virksomheder, siger Sahra-Josephine Hjorth.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

DI Digitals næstformand, adm. direktør og medstifter Sahra-Josephine Hjorth, CanopyLAB. Foto: Büro Jantzen
DI Digitals næstformand, adm. direktør og medstifter Sahra-Josephine Hjorth, CanopyLAB. Foto: Büro Jantzen
Download

Links

Information om DI Digital

DI Digital



Følg pressemeddelelser fra DI Digital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Digital

DI Digital: Hvordan skaber vi teknologi der inkluderer?23.2.2024 08:00:50 CET | Pressemeddelelse

Næsten al kontakt med offentlige myndigheder sker digitalt, og for de fleste borgere betyder det fleksible løsninger, hvor man let kan betjene sig selv. Desværre er der også borgere der har svært ved at bruge de digitale løsninger og derfor oplever de at blive ekskluderet fra samfundet netop på grund af digitalisering. Nu indbyder KL, Dansk IT og DI til drøftelse og præsentation af teknologi, der inkluderer.

European Testing and Experimentation Facilities, xTEF, are open for Business.12.2.2024 12:09:10 CET | Pressemeddelelse

The four European Testing and Experimentation Facilities (TEFs) announce their readiness for business on March 4 in Berlin! Please join the “All TEFs Open for Business” Event in Berlin, Germany with welcome messages from Franziska Giffey, Senator for Economy, Berlin, Germany, and Lucilla Sioli, Director “Artificial Intelligence and Digital Industry”, Directorate-General for Communication Networks, Content & Technology, EC. „This is your chance to connect with like-minded individuals, learn from industry experts, and take your business to the next level. Get ready for a day filled with inspiring talks, interactive panels, and valuable networking opportunities“ says Petra Ritter, Professor at the Charité Unviersitätsmedizin Berlin and Berlin Institute of Health – the Hosting institution for the event. She is Coordinator of one of the four TEFs. TEFs Testing and Experimentation Facilities are specialised large-scale reference sites which help innovative technology providers bring their pr

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye