I/S Vestforbrænding

Flot tilslutning til Vestforbrændings fjernvarme

Del
Siden medio februar har Vestforbrænding åbnet muligheden for, at varmekunder i en række områder har kunnet melde deres interesse ind for at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Primo februar udsendte Vestforbrænding breve til 2.000 kunder, som får mulighed for at konvertere allerede i 2024, og interessen har været stor med knap 80% positive reaktioner.

Det er varmekunder i udvalgte områder i Ballerup, Herlev, Furesø, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner, som har modtaget tilbuddene og reageret positivt.

”Vores oprindelige mål i Vestforbrændings Varmeplan 2030 er, at 89% af olie- og gaskunder gerne skulle konvertere til fjernvarme. Lige nu ligger vi på knap 80%, og det er jo fantastisk set i forhold til de 89%. Selvom kriteriet for udbygningen af fjernvarmenettet er 50%. tilslutning, betyder en højere interesse for konvertering faktisk en del for vores videre arbejde og planlægning, fortæller Anne Rosenkilde Lajer, som er kundechef i Vestforbrænding Fjernvarme.

Mange penge at spare

Der er mange penge at spare, hvis man melder sig til fjernvarme fra start. Og vælger man en abonnementsordning, så skal man kun have 15.000 kroner op af lommen i startomkostninger.

”Jeg tror, at vores attraktive tilbud i kampagneperioden, hvor man kun betaler 15.000 kr. for en stikledning på op til 50 meter ind til huset har givet en del positive reaktioner, men også udsigten til vores abonnementsordning har bidraget til den store interesse, siger Anne Rosenkilde Lajer.

Hun tilføjer, at det er nemt og bekvemt med en abonnementsordning, hvor Vestforbrænding står for al service og vedligeholdelse og det er attraktivt for rigtig mange af vores kunder.

Langsigtet tryghed

”Og selvom 15.000 kr. måske virker som en stor engangsinvestering, så oplever vi, at mange gerne vil investere dette i at få fjernvarme, fordi det giver langsigtet tryghed i forhold til gaspriserne som jo især sidste vinter steg eksplosivt. Som gaspriserne er nu, koster det 20.000 kr. at varme et parcelhus op med gas. Det samme hus koster kun 13.000 kr. med fjernvarme fra Vestforbrænding, dvs. inden for 2 år er de 15.000 kr. tjent hjem,” siger Anne Rosenkilde Lajer.

Der er intet, som lige nu tyder på, at fjernvarmepriserne pludselig vil stige, som det skete med gaspriserne sidste år, vurderer Vestforbrænding. Fjernvarmeprisen fra Vestforbrænding har ligget stabil gennem mange år, faktisk er den gennem de sidste 10 år faldet med over 20%. Den tryghed oplever selskabet, at mange kunder gerne vil betale 15.000 kr. for at få.

Opbakningen i de enkelte kommuner

Fordelt kommuner ser interessen således ud med opgørelsesdato 23.03.2023:

Ballerup: 74,9 pct. / Herlev: 73,5 pct. / Furesø: 76,6 pct. / Gladsaxe: 77,0 pct. / Lyngby-Taarbæk: 82,3 pct.

Forlængelse af frist for tilmelding

Vestforbrænding har besluttet at forlænge tilmeldingsfristen frem til udgangen af april.

I løbet af sommeren 2023 forventer Vestforbrænding, at kontrakterne med entreprenørerne er på plads, og at tidsplanen for udrulningen bliver mere præcis. Også for de kunder, der er i fase 2 af varmeplanen, der påbegyndes i 2026.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt og information


Du er velkommen til at kontakte os for uddybning af indholdet i denne pressemeddelelse eller har ønsker om interview.


Pressechef Per-Henrik Goosmann:pgo@vestfor.dk  / tlf. 40 38 76 31

Billeder

Information om I/S Vestforbrænding

I/S Vestforbrænding
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup

+45 44 85 70 00https://www.vestfor.dk/

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.

Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Vestforbrænding siger nej til gas i de danske hjem15.3.2024 11:11:15 CET | Pressemeddelelse

De anbefalinger, som den nationale energikrisestab netop har afleveret på Christiansborg, bakkes fuldt ud op af Vestforbrænding, som også har bidraget til anbefalingerne gennem Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, og selskabets erfaringer med sin Varmeplan 2030. En varmeplan som konverterer godt 39.000 husstandes opvarmning med gas og olie til fjernvarme og er et klart ja til at medvirke til opnåelsen af regeringens klimamål.

Danmarks største fjernvarmeprojekt starter i Herlev25.1.2024 09:57:04 CET | Pressemeddelelse

Vestforbrænding lancerede i foråret 2022 Varmeplan 2030, som er det største og mest ambitiøse fjernvarmeprojekt i Danmark. Hele 450 km. fjernvarmerør skal over de kommende år nedgraves i syv kommuner, og godt 39.000 nye husstande, skal have tilsluttet mere klimavenlig fjernvarme. Det meget store anlægsprojekt til en værdi af 6,3 mia. kr. for den første etape tager sin begyndelse i Herlev den 31. januar med det første spadestik for hele projektet.

Farum Fjernvarme bliver en del af Vestforbrænding14.12.2023 10:30:25 CET | Pressemeddelelse

På et ekstraordinært årsmøde i Farum Fjernvarme besluttede repræsentantskabet i går aftes at godkende bestyrelsens indstilling til, at Vestforbrænding overtager Farum Fjernvarme. Forud for beslutningen ligger et grundigt analysearbejde og en tæt dialog mellem parterne. Overtagelsen er betinget af godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Efter en sådan godkendelse vil kunderne få prisforbedringerne allerede fra 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye