Flot hjemmebanedebut fra det danske SailGP hold i Aarhus
Aarhus kunne ikke drømme om en bedre start ved ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix end, at den danske båd med Nicolai Sehested ved roret åbnede ballet på Aarhus Ø med en sejr i allerførste ræs.

De glade og forventningsfulde danske sejlsportsfans fik noget at juble over allerede, da starten gik i første ræs af ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i Aarhus. Danskerne med Skipper Sehested ved roret lagde godt fra start og vandt den første SailGP-sejlads i Danmark nogensinde. De danske atleter glæder sig over at kunne give de mange fans, der var mødt op, den første danske SailGP-sejr nogensinde på hjemmebane.
”Det var fantastisk endelig at slippe båden fri og vise de danske fans, hvor fantastisk SailGP er, og at vinde det første race nogensinde i Danmark er jo en drøm,” siger Nicolai Sehested.
Efter det danske holds flotte sejr i første sejlads fulgte en fjerdeplads i anden sejlads, der blev vundet af USA, og en syvendeplads i fredagens sidste ræs. Dermed sluttede danskerne, med Holger Danske på sejlet, dagen på en samlet fjerdeplads inden lørdagens sejladser. Danskerne ender således tre point fra toppen af tabellen i forhold til at kvalificere sig til lørdagens finaleløb, hvor kun de tre bedst placerede både får lov til at dyste mod hinanden.
Selvom de danske atleter ikke sluttede dagen på samme fantastiske måde, som de startede, er den danske skipper klar til at tage kampen op i morgen.
”Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke formår at følge den gode start helt til dørs, men vi ligger i en fornuftig position inden morgendagens sejladser, hvor vi stadig går efter en plads i finalesejladsen og en podieplads,” siger Nicolai Sehested.
Drilsk vejr gav masser af drama
Aarhusbugten viste sig da også fra sin mest udfordrende side med skiftende vindforhold, der drillede samtlige hold. Allerede forud for første løb var der drama på vandet, da den spanske båd kæntrede under træningen og måtte udgå fra dagens sejladser.
Selvom Australien ikke vandt et eneste løb i dagens sejladser ligger Tom Slingsbys hold stadig øverst i tabellen med to andenpladser og en femteplads. - et point foran briterne og to foran USA. Storbritannien med Ben Ainslies i spidsen, der tidligere på ugen slog SailGPs hastighedsrekord, skuffede i de to første løb, men tog til genmæle i tredje ræs med en vigtig sejr og rykkede dermed op på andenpladsen i den samlede stilling.
Med så tætte point i toppen kan alt ske på andendagen i ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix. Hvis du vil se de imponerende F50-bådene live i Aarhus, kan sejladserne stadig følges fra tilskuerpladserne på Aarhus Ø eller ses live på TV 2 og TV 2 PLAY.
Løbsdag 2 starter lørdag den 21. august klokken 13:00, og der er stadig billetter at få til havnefronten.
Få mere information om billetter og ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix på SailGP.com/Denmark
Samlet stilling efter første dag af ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus:
Australien – 18 point
Storbritannien – 17 point
USA – 16 point
Danmark – 15 point
New Zealand – 14 point
Japan – 13 point
Frankrig – 6 point
Spanien – 0 point
Nøgleord
Kontakter
Anton GreiffenbergMarketing Events & Communications ManagerROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus
Tlf:+45 2134 2287agreiffenberg@sailgp.comSacha KempHead of PRSailGP
Tlf:+44 7772 577 129skemp@sailgp.comMorten SvanKommunikationskonsulentHarbinger Public Relations
Tlf:+45 6133 1641morten.svan@harbinger.dkBilleder
Links
Information om ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
OM ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i Aarhus
Aarhus er vært for den fjerde event i det SailGPs anden sæson. Grand Prix-arrangementet markerer ligaens første besøg i Skandinavien plus den første mulighed for styrmand Nicolai Sehested og Danmarks SailGP-hold præsenteret af ROCKWOOL for at sejle i danske farvande efter indvielsen af holdet i slutningen af 2019. Sejladserne finder sted ved Aarhus Ø, byens nye pulserende havnekvarter med sejlads i den omkringliggende bugt.
OM SAILGP
SailGP er kapsejlads på en helt ny måde. SailGP er et årligt, globalt sportsmesterskab med højteknologiske F50 katamaraner og ærefrygtindgydende præstationer fra atleter i verdensklasse. De tilskuervenlige, kystnære Grand Prix’er sejles i nogle af verdens mest ikoniske havne, hvor rivaliserende landshold kæmper mod hinanden og med naturens kræfter i identiske avancerede F50-katamaraner, der er konstrueret til intens kapsejlads med hastigheder, der når op på mere end 50 knob (næsten 100 km/t). Hele sæsonen kulminerer med et $1 million vinder-tager-alt matchrace. SailGP blev grundlagt i 2018 og har hovedkontor i London og New York.
Læs mere på SailGP.com.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
Billetterne til verdens hurtigste sejlsportsliga, SailGP, sættes til salg i dag12.5.2022 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix d. 19.-20. august, når sejlsportens kongeliga, SailGP, kommer til København. Billetterne sættes til salg på Ticketmaster i dag. Danskerne kan derfor allerede nu begynde at glæde sig til at opleve nogle af verdens bedste sejlere udfordre Øresund og hinanden i ti kæmpestore F50-katamaraner kun få meter fra Nordhavns kajkant.
Positiv Sehested på trods af udfordrende anden dag i det danske SailGP21.8.2021 18:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Det første Sail Grand Prix nogensinde i Danmark endte med en sjetteplads for det danske SailGP-hold, mens de forsvarende mestre fra Australien udvidede deres føring i toppen af SailGPs sæson 2 med endnu en sejr. Trods udfordrende let og skiftende vind i Aarhusbugten bød anden løbsdag igen på masser af drama.
HKH Kronprins Frederik var lørdag ude at sejle med det danske SailGP-hold i forbindelse med ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i Aarhus. Efter den afgørende finalesejlads i Aarhusbugten var Kronprinsen den første til at lykønske det australske vinderh21.8.2021 15:55:03 CEST | Pressemeddelelse
”Vikings”-stjerne ombord på dansk fartmonster20.8.2021 11:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Den danske skuespiller Alex Høgh Andersen, der spiller med i den amerikanske TV-serie Vikings, var torsdag ombord i den danske SailGP-båd, under opvarmningen til weekendens ROCKWOOL Sail Grand Prix i Aarhusbugten.
Drømme-ræs for hjemmebanefavorit skipper Nicolai Sehested20.8.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om mindre end 24 timer går starten til sejlsportens kongeliga, SailGP, i Aarhus ved ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix. I følge skipper på den danske båd, Nicolai Sehested, er otte F50 katamaraner på startlinjen på hjemmebane et rent drømme-ræs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum