Flot hædersbevisning til professor Ewa Roos
17.9.2018 16:58:53 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Hvert år uddeler Sjællands Universitetshospital en ærespris til en pioner, som gennem sit samlede virke har skabt nye veje og brudt konventioner.
I år gik prisen til professor Ewa Roos, der leder Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet – en enhed, der blandt andet har udviklet uddannelses- og træningskonceptet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark).
Prisen blev overrakt af hospitalets direktør Henrik Villadsen i forbindelse med hospitalets årlige sundhedsfaglige festival, der samlede cirka 400 af hospitalets medarbejdere i Roskilde Hallerne.
Har udvist sandt pionerskab
Priskomiteen valgte at tildele æresprisen til Ewa Roos for at have ”udvist sandt pionerskab i sin forskning i, hvordan patienten kan blive et afgørende aktiv for sin egen helbredelse”.
Ewa Roos’ er kendt for at være en igangsætter, der går på tværs af fagspecialer og videnskabelige discipliner, og har sit hovedfelt i en lang række aspekter omkring muskel- og led sygdomme og i ønsket om at forbedre livskvaliteten og det kliniske udkommer for de tusindvis af patienter, der er ramt af sygdomme i bevægeapparatet.
Ved prisoverrækkelsen sagde hospitalsdirektør Henrik Villadsen blandt andet:
- Professor Ewa Roos har i helt ekstraordinær grad forstået at anvende patientens ressourcer. Hun har på allerfornemste vis været en ambitiøs entreprenør og har fornyet sit felt til direkte gavn for patienterne.
Henrik Villadsen fremhævede også Ewa Roos’ imponerende publikationsliste, der har rundet 200 publikationer, herunder ved flere lejligheder i de fremmeste medicinske tidsskrifter som The New England Journal of Medicine og British Medical Journal.
Efter prisoverrækkelsen afholdt Ewa Roos en festforelæsning om sit virke og dets perspektiver. Med prisen følger bl.a. et unika værk af kunstneren Bodil Manz.
Nøgleord
Kontakter
Bo Kousgaard
Kommunikationsmedarbejder
Institut for Idræt og Biomekanik
SDU - Syddansk Universitet
T 65 50 42 46
M 23 23 86 24
bkousgaard@health.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første trædesten til den kommende epx-uddannelse lægges24.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt konkrete didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.
Nyt center vil sikre, at milliardinvesteringer i naturen virker22.9.2026 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs indsats for naturgenopretning. Nyt center får nu 50 mio. kr. fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvad der virker, og hvordan naturen bedst kommer tilbage.
SFO’en er en vigtig arena for børns bevægelse22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
77 pct. af de børn, der går i SFO, bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden. Men både andelen af børn, der går i SFO, og hvor ofte de bevæger sig der, varierer markant fra kommune til kommune. Samtidig oplever knap halvdelen af forældrene udfordringer med at støtte deres børn i at være fysisk aktive efter skoletid.
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


