Turbine Forlaget A/S

Flot fotobog går helt tæt på fiskene

Del

Pressefotograf og lystfisker Søren Skarby zoomer helt ind på 27 af de fiskearter, der lever i de danske farvande. Resultatet er er blevet en fotobog i stort format, hvor fiskenes flotte farvespil, finner og særlige kendetegn kan studeres helt tæt på.

Den flade rødspætte, den skæggede torsk og den slangelignede ål er blandt de fiskearter, som de fleste formentlig ved, hvordan ser ud. Mens det nok kniber mere med at beskrive en stribet fløjfisk, smerling eller snippe for mange. Det gør Søren Skarby noget ved i sin fotobog, der har de flotte billeder som hovedattraktion, men samtidig beskriver de enkelte fisks kendetegn, levesteder og status. Flere og flere af fiskearterne i de indre danske farvande er i tilbagegang på grund af overfiskning, iltsvind eller invasive arter, og det er nødvendigt med tiltag, der værner om fiskenes livsbetingelser, så biodiversiteten i havet sikres.

Med sine billeder og ved at fortælle om de danske fiskearter vil Søren Skarby øge kendskabet til den mangfoldighed af dyreliv, der ofte lever helt ubemærket under vandoverfladen. Håbet er, at større viden om fiskene vil få flere til at passe på havmiljøet og hjælpe med at skabe gode leveforhold for fiskene.

FISK – scaled up byder både på et indblik i en specialfotografs værksted. For at lave ekstremt højtopløste billeder må Skarby sammenstykke mange billeder af den enkelte fiskeart. Med sin særlige teknik giver Søren Skarby et helt specielt indblik af de udvalgte danske fiskearter, når han med sit kamera går helt tæt på skæl, finner og tænder.

Søren Skarby er uddannet pressefotograf og har siden 1990 haft sin egen freelancevirksomhed med base i Svendborg. Ideen til de mange fiskebilleder udspringer af hans passion for lystfiskeri og ideen om at skabe en fotoudstilling sammen med Naturama / Fjord og Bælt. Udstillingen bestod af meget store billeder på to gang tre meter, og de er mange af de billeder, der nu findes i bogform. Bogen er lavet med åben ryg, så fotografierne, der løber over et helt opslag, virkelig kommer til sin ret og ligger helt fladt.

Fakta om bogen:

FISK – scaled-up
Forfatter og fotograf: Søren Skarby
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740673579
Sidetal: 192
Vejl. pris: 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. juni 2023

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogens forside
Bogens forside
Download
En af arterne i bogen er Trepigget hundestejle, der her er fotograferet i fuld størrelse.
En af arterne i bogen er Trepigget hundestejle, der her er fotograferet i fuld størrelse.
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Harry Styles er en nulevende modelegende14.3.2024 10:13:33 CET | Pressemeddelelse

I 2010 trådte en ung Harry Styles ind på X-factor scenen i England for at aflægge audition. Allerede den gang stod det klart, at han kan inspirere og fascinere med mere end sin stemme. Med neglelak, fjerboa, pailletter, jakkesæt og buksedragter har han gennem alle årene været en inspiration for dem, der gerne vil lege med stilen. I Stilikoner: Harry Styles fortæller Lauren Cochrane historien om en sand modelegende.

Historien bag ikoniske malerier af den danske flåde22.2.2024 14:27:22 CET | Pressemeddelelse

Marinehistorikerne Søren Nørby og Jakob Seerup bruger 50 udvalgte malerier til at fortælle om specifikke historiske begivenheder og flådens virke i coffeetable-bogen Historien bag billedet. Danmarks historie er uløseligt forbundet med havet. Gennem århundreder har flåden kæmpet for fædrelandet, sikret handlen og fiskeriet eller blot vist flaget, når Danmark og de danske konger skulle repræsenteres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye