Danmarks Idrætsforbund

Flot farvel til topboss i dansk idræt

Del
Politikere og idrætspersonligheder sagde fredag farvel til Niels Nygaard, der gennem de sidste tre årtier er blevet en institution i dansk idræt.
Foto: Lars Møller
Foto: Lars Møller

Det er en af de mest betydningsfulde personer i dansk idrætshistorie, som lørdag takker af som formand for DIF. Det sker på organisationens årsmøde.

Gennem tre årtier har Niels Nygaard være en del af ledelsen i Danmarks Idrætsforbund. Først som forbundsformand for Dansk Atletik Forbund, siden som bestyrelsesmedlem i DIF og de seneste 14 år som formand. 

Fredag blev der sagt farvel til Niels Nygaard ved en afskedsreception, hvor køen til talerstolen var ualmindelig lang og superlativerne flokkedes omkring mikrofonen.

”Hvis ét ord skulle kendetegne dig gennem erhvervslivet og idrætslivet, så er det diplomati. Du er flittig, venlig og ordholdende, og du får dine ting gennemført ordentligt” lød det bl.a. fra Team Danmarks formand, Lars Krarup.

På talerstolen var også blandt andre skatteminister Morten Bødskov, adm. direktør i Messecenter Herning, Georg Sørensen og adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Men også flere formænd for specialforbundene var på talerstolen for at anerkende Niels Nygaards indsats, bl.a. formanden for Dansk Skytteunion, John Hansen, som overrakte forbundets ærestegn til den afgående formand.

Corona-håndteringen er en stor bedrift

Selv samlede Niels Nygaard op på sine sidste periode som formand.

”For 25 måneder siden blev jeg genvalgt for sidste gang. Jeg havde en klar forestilling om, hvad jeg skulle se frem til i de sidste 24 måneder. Vi skulle bl.a. for alvor mærke resultaterne af Bevæg dig for livet, og der skulle afholdes OL og PL, men corona kom i vejen” konstaterede Niels Nygaard, da han som sidste mand gik på talerstolen.

”Men jeg er stolt over, at jeg har stået på broen i denne her tid. Jeg tror faktisk, at corona-håndteringen og måden dansk idræt er kommet gennem krisen på, har været den største bedrift i min formandstid”.

Ved DIF’s årsmøde lørdag den 19. juni i Brøndby Hallen skal de to nuværende næstformænd, Hans Natorp og Thomas Bach, ud i kampvalg om at blive DIF’s kommende formand.

FAKTA OM NIELS NYGAARD

  • Født den 27. januar 1953
  • Gift med Helle. Sammen har de døtrene, Amanda og Charlotte.
  • Tidligere atletikudøver og dansk mester på 1.500 meter indendørs i 1972.
  • Har studeret statskundskab på Aarhus Universitet.
  • 1980-92: Direktør for hotellet Gl. Skivehus.
  • 1986-92: Formand for Dansk Atletik Forbund.
  • 1992-2007: Medlem af bestyrelsen for Danmarks Idrætsforbund.
  • 1993-2014: Ejer af Hotel GL. Skivehus.
  • 1995–2003: Formand for brancheorganisationen Horesta.
  • 2002-06: Formand for Handel, Transport og Service i Dansk Industri.
  • 2003-07: Formand for VisitDenmark.
  • 2006: Næstformand for Danmarks Idrætsforbund.
  • 2007-21: Formand for Danmarks Idrætsforbund.
  • 2013-17: Medlem af bestyrelsen for Den Europæiske Olympiske Komité.
  • 2017-20: Vicepræsident for Den Europæiske Olympiske Komité.
  • 2020-21: Præsident for Den Europæiske Olympiske Komité.
  • 2021-?: Formand for DIF og Team Danmarks kommercielle selskab Sport One.

Foto: Lars Møller

Kontakter

Billeder

Foto: Lars Møller
Foto: Lars Møller
Download
Skatteminister Morten Bødskov på talerstolen. Foto: Lars Møller
Skatteminister Morten Bødskov på talerstolen. Foto: Lars Møller
Download
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv på talerstolen. Foto: Lars Møller
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv på talerstolen. Foto: Lars Møller
Download
Georg Sørensen (th) adm. direktør i Messecenter Herning - Niels Nygaard (tv) - Foto: Lars Møller
Georg Sørensen (th) adm. direktør i Messecenter Herning - Niels Nygaard (tv) - Foto: Lars Møller
Download
Team Danmark-formand Lars Krarup. Foto: Lars Møller
Team Danmark-formand Lars Krarup. Foto: Lars Møller
Download
Foto: Lars Møller
Foto: Lars Møller
Download
Stående applaus til Niels Nygaard. Foto: Lars Møller
Stående applaus til Niels Nygaard. Foto: Lars Møller
Download

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Partnerfrise

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye