Flot EM-medaljehøst til håndværkerlandshold
29.9.2018 22:01:42 CEST | SkillsDenmark | Pressemeddelelse
To danske anlægsgartnere, en bager og en flisemurer kommer hjem fra EM i håndværk med sølvmedaljer.
Den danske murer fik bronze.
EuroSkills-landsholdets landbrugsmaskinmekaniker og bygningssnedker fik ”Medaillons of Excellence”.
Bager Lasse Nørup Bentsen, 20 år, kan ud over sølvmedaljen smykke sig med en medalje for ”Best of Nation.” Lasse er fra Herning og netop udlært fra Skolegades Bageri / UC Holstebro.
De to anlægsgartnere Peter Levin og Jesper Frederiksen, der ligeledes fik sølvmedaljer, er henholdsvis 22 og 20 år. Peter Levin er fra Horsens og ansat hos firmaet Svend Erik Lind A/S, mens Jesper Frederiksen er fra Otterup og i lære hos E. Stein Frandsen ApS i Odense. De to er klassekammerater fra Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus.
Endnu en sølvmedalje gik til Nordjylland – takket være den 20-årige flisemurer Samuel Birk Axelsen fra Lund & Staun A/S i Svenstrup / TECHCOLLEGE.
Bronzemedaljen gik til den 20-årige murer Kenneth Meldgaard Ebbesen. Han er 20 år, bor i Spjald og i lære hos murerfirmaet Glenn Østergaard, Spjald. Hans skole er Erhvervsskolen Herningsholm.
”Medaillon of Excellence” gives til de konkurrencedeltagere, der opnår mere end 700 af 800 mulige point. Det lykkedes for landbrugsmaskinmekaniker Ronni Larsen og bygningssnedker Justian Raahauge. Begge er 24. Ronni bor i Hurup, Thy, han er fra Erhvervsskolerne Aars og arbejder hos Nordvestjysk Traktorservice i Spøttrup. Justian bor i Glostrup, er fra Roskilde Tekniske Skole / Exponent A/S i Glostrup.
- Det er et exceptionelt flot resultat for Danmark, siger SkillsDenmarks formand Jesper Juul Sørensen.
- Vi stillede op i ti fag og fik medaljer i de seks. Det er første gang, Danmark deltager med fagene murer, flisemurer og bager i et EuroSkills, og så er det fantastisk flot, at de kommer hjem med sølv- og bronzemedaljer.
Alle medaljedeltagere havde i forvejen vundet DM i Skills 2018.
EuroSkills holdes hvert andet år. I 2018-udgaven i Budapest deltog 525 unge under 25 år, de kom fra 26 nationer, og der blev konkurreret i 37 fag.
Fotos fra konkurrencerne til frit brug kan findes på https://www.flickr.com/photos/euroskills2018/albums/with/72157666121968577
og på SkillsDenmarks Flickr: https://www.flickr.com/photos/skillsdenmark/albums
alle medaljetagere findes her: https://www.flickr.com/photos/skillsdenmark/44205319704/in/album-72157701796160115/
Arrangørerne har også lagt videosekvenser op her: https://tinyurl.com/ESBP2018
I de kommende dage vil der være flere fotos bl.a. fra medaljeceremonien på EuroSkills Flickr.
Kontakt til de enkelte landsholdsdeltagere kan forsøges via 30281655
Landsholdet flyver til København søndag morgen, afgang kl. 10, planmæssig ankomst i Kastrup med Norwegian kl. 11.50.
Fakta om EuroSkills i øvrigt:
Det danske landshold:
1. Flisemurer (Aalborg) (13 nationer i konkurrencen)
2. Murer (Herning) (15 nationer i konkurrencen)
3. Møbelsnedker (Kbh.) (14 nationer i konkurrencen)
4. Bygningssnedker (Kbh.) (11 nationer i konkurrencen)
5. Gulvlægger (Silkeborg/Viborg) 9 nationer i konkurrencen)
6. Anlægsgartner – 2 deltagere (Horsens hhv. Odense) (12 nationer i konkurrencen)
7. Landbrugsmaskinmekaniker (Thy) (14 nationer i konkurrencen)
8. Receptionist (Aarhus/Aalborg) (14 nationer i konkurrencen)
9. Bager (Herning) (9 nationer i konkurrencen)
10. Bygningsstruktør – 2 deltagere (Vejen/Rødekro) (7 nationer i konkurrencen)
Dertil kommer 10 danske dommere, der indgår i de dommerteams, der skal vurdere konkurrencedeltagerne. Endvidere var ca. 300 danske gæster kommet til Budapest. Det er familie til konkurrencedeltagerne og repræsentanter fra de virksomheder og brancher, som har deltagere i EuroSkills.
SkillsDenmark er en nonprofit-organisation støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, faglige udvalg, erhvervsskoler, fonde og virksomheder. Formålet er at fremme det gode håndværk og fokus på erhvervsuddannelserne gennem konkurrencerne DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills.
Information om SkillsDenmark
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Videnskonference onsdag: EuroSkills Herning 2025 har løftet erhvervsuddannelsernes status24.2.2026 08:47:24 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til vidensdelingskonference på Christiansborg den 25. februar 2026. EuroSkills Herning 2025 påvirkede unges og forældres syn på erhvervsuddannelserne – ny undersøgelse dokumenterer effekt.
Se alle deltagerne til DM i Skills 202613.2.2026 07:34:59 CET | Pressemeddelelse
De største unge talenter i 48 forskellige fag er klar til DM i Skills 2026. 285 unge fra hele landet deltager stiller op til det store Danmarksmesterskab. Se listen længere nede og søg på skole, by, læreplads og fag.
Rekordstor medaljehøst til Danmark ved EuroSkills Herning 202513.9.2025 22:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske Skillslandshold har gjort en eminent indsats på hjemmebane under EuroSkills Herning 2025 og er kommet hjem med hele 27 medaljer - 1 guld, 6 sølv, 6 bronze og 14 Medallion for Excellence.
H.M. Kongen besøgte EuroSkills Herning 2025: Et vindue til Europas fremtidige faglærte11.9.2025 15:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter en første konkurrencedag med mere end 30.000 gæster fik EuroSkills Herning 2025 torsdag fornemt besøg af H.M. Kongen. Under rundvisningen oplevede han de mange konkurrencer, hvor unge faglærte fra hele Europa demonstrerer deres talent, præcision og fremtidens kompetencer. Besøget understregede, at EuroSkills Herning 2025 er mere end en konkurrence – det er en europæisk bevægelse, der samler unge på tværs af landegrænser og sætter fokus på erhvervsuddannelserne som fundamentet for Europas fremtid. På sin rundtur mødte Kongen fire danske fagatleter: tjeneren August Lynge Jensen, elektrikeren Casper Kærvang Pedersen, møbelsnedkeren Niels Næraa-Nicolajsen samt makkerparret Sofie Nørremark Rasmussen og Magnus Holmgaard Jørgensen, begge automatikteknikere. De unge fagatleter viste deres håndværk frem, mens H.M. Kongen interesseret fulgte med i deres præstationer. For formand for SkillsDenmark, Søren Heisel, var besøget en vigtig markering af de unge faglærtes betydning for Danmark: “Nå
H.M. Kongen besøger EuroSkills Herning 202528.8.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen deltager i EuroSkills Herning 2025, som afholdes i MCH Messecenter Herning den 10.-12. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
