Flirtende bananfluer bruger deres vinger til at tiltrække hunnerne

Vi ved selvfølgelig alle, at fluerne bruger deres vinger til at flyve, men der er sikkert ikke mange, der ved, at hanbananfluen ligeledes kan bruge sine vinger til at synge. Hanbananfluens vigtigste opgave er reproduktion – altså at sætte så mange unger i verden som muligt, og derfor er det vigtigt for ham at være i stand til at tiltrække hunnerne, og dette gør han bl.a. med sin vingesang. Hunbananfluen kan selvsagt sagtens høre denne sang, men den er for svag for det menneskelige øre, så derfor må forskerne ty til små mikrofoner og forstærkere for at opfange lyden.

Hvordan skaber hanbananfluen sin vingesang?

Angela O'Sullivan er ph.d.-studerende i Philipsborns gruppe, hvor hun har undersøgt, hvordan hannen skaber denne sang. Ved at studere de muskler og motoriske neuroner, der er nødvendige for at bevæge vingen på en yderst kontrolleret måde, kan vi begynde at forstå mere generelle spørgsmål om, hvordan nervesystemet skaber komplekse motoriske mønstre og skaber dermed forskellig slags adfærd, ved brug af samme system (i fluens tilfælde vingen).

Ved hjælp af avancerede billedteknikker kan forskerne kigge gennem fluens yderside og kan derved se aktiviteten af muskler og neuroner, mens fluen synger. De bruger også genetiske værktøjer til at manipulere individuelle motoriske neuroner, hvorved de kan visualisere motoriske neuroner og undersøge sangfejl, der opstår, hvis man slukker for visse neuroner.

I en netop offentliggjort videnskabelig artikel afslører Angela O'Sullivan og hendes forskerkollegaer nye fund i det sangmotoriske kredsløb. De har fundet, at hanfluer med defekte motoriske vingesystemer synger forfejlet sang i forsøget på at bejle til hunnerne, og nogen har også problemer med at flyve. Desuden viser forskerne, at visse neuromodulatorer er vigtige, når vingerne bruges til flyvning, og men ikke når de bruges til at synge.

Sangen er et tydeligt tegn på, hvor sund og rask hannen er. Hvis der er fejl i timing og struktur i sangen, er det tegn på neuromuskulær ubalance, og hannerne kan derfor få problemer med at tiltrække hunnerne.

Mange spørgsmål forbliver ubesvarede med hensyn til denne medfødte adfærd, men med fortsat forskning vil forskerne lære meget mere og vil blive i stand til at afdække ny viden om, hvordan hjerner generelt fungerer, hvilket på længere sigt kan få medicinsk betydning.