Interflora Danmark

Flest kærlige hilsner i Hovedstaden: Valentinsvæksten fortsætter hos Interflora

Del

Kærligheden lever og har det godt i Danmark. I hvert fald hvis man dømmer efter de mange blomsterbuketter og gavehilsner, der er blevet givet og modtaget på Valentinsdag 2020. Blomster- og gavekæden Interflora har i år kunne konstatere, at man især i hovedstadsregionen er rundhåndede med buketterne, men Midtjylland kan også være med, og over hele landet er der blevet puttet mere i indkøbskurven end tidligere.

Det blev endnu en festlig Valentinsdag for Interflora, som fortsatte i væksten fra de sidste syv år. Således har Interflora fordoblet omsætningen på Valentinsdag siden 2013.

Det er især i hovedstadsregionen, at kærligheden blomstrer. København og omegn står for ca. 64 pct. af udsendte buketter, chokoladeæsker og øvrige gaver. På en andenplads kommer Midtjylland med næsten 16 pct. Samlet set ser feltet således ud:

  1. Hovedstadsregionen (64,4 pct.)
  2. Midtjylland (15,6 pct.)
  3. Syddanmark og øerne (9,1 pct.)
  4. Sjælland (6,7 pct.)
  5. Nordjylland (4,2 pct.)

    (andel af samlet ordreantal, kilde: Interflora, 2020)

Det er fortsat blomster – og især røde roser – der hovedsagligt er blevet puttet i indkøbskurven, men også hjerteformede chokoladeæsker og bobler har været favoritter som kærlige hilsner i år. Og modsat normalt, hvor kvinder står for 70 pct. af købene på Interflora.dk, så er der 100 pct. ligestilling på Valentinsdag, hvor mænd og kvinder tegner sig for præcis 50 pct. hver.

Hos Interflora er man glade, men også lidt overraskede over, at salget på Valentinsdag bliver ved med at stige år for år:

”Når man taler om Valentinsdag kan man godt blive mødt med lidt skepsis og argumenter om, at det blot er et salgspåhit. Men nu daterer Valentinsdag sig jo for det første tilbage til omkring år 500, hvor der ikke var så mange blomsterhandlere, og for det andet, så kan den interesse, vi mærker for dagen fra vores kunder, nok ikke tolkes så meget anderledes end, at romantiske danskere over hele landet har taget Valentinsdag til sig,” fortæller Søren Flemming Larsen, der er administrerende direktør for Interflora Danmark.  

Nøgleord

Kontakter

Søren Flemming Larsen
Administrerende direktør, Interflora Danmark
tlf. 23 69 12 29
sl@interflora.dk

Thomas Schmidt Jørgensen
PR-kontakt
tlf. 26 70 77 14
thomas@schmidtjorgensen.dk

Billeder

Links

Information om Interflora Danmark

Interflora Danmark



Interflora er en verdensomspændende organisation, der personligt leverer blomster- og gavehilsner på tværs af landegrænser. I Danmark tæller Interflora over 340 butikker, der dækker hele landet og sælger blomster, chokolade, vin og specialiteter. www.interflora.dk.