Flertal foretrækker røgfri badestrande

Mange steder i Europa er det slut med at ryge på stranden. Men i Danmark kan man fortsat pulse løs langt de fleste steder. Det kan man på trods af, at de fleste, og ikke mindst unge, foretrækker røgfri strande. Det viser en ny rundspørge fra Megafon for Kræftens Bekæmpelse.
- Røgfri badestrande breder sig i andre lande, f.eks. Spanien og Frankrig. Danmark hænger i bremsen, og det er ærgerligt. For langt de fleste vil faktisk gerne kunne tage en strandtur uden skod mellem tæerne og røg fra nabohåndklædet, siger Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.
Kun 17 pct. foretrækker en strand, hvor der må ryges. Blandt unge gælder det kun 13 pct.
Kun få røgfri strande i Danmark
I Danmark er der endnu ikke mange strande, der opfylder ønsket om røgfrihed. Kun i Hvidovre, Fredensborg og Silkeborg Kommune er strandene røgfri. Kræftens Bekæmpelse opfordrer flere kommuner til at give badegæsterne bedre muligheder for et røgfrit strandbesøg:
- Når nu vi kan se, at så mange foretrækker røgfri strande – ikke mindst unge – så undrer det mig, at flere kommuner ikke giver gæsterne mulighed for at vælge røgen fra. Når man kan forbyde soundbokse, så kan man også gøre noget ved rygning, siger Nils Them Kjær.
Ifølge tobakschefen vil røgfri strande på den lange bane være med til at gøre rygning mindre synligt for børn og unge. De kan ellers nemt komme til at forbinde ferie, fritid og afslapning på stranden med rygning.
Skod er farlige for små børn
Et andet problem ved rygning på stranden er de mange skod, der ender i sandet. Cigaretskod smidt i naturen kan afgive tungmetaller som bly og cadmium, samt tjærestoffer og nikotin.
- Små børn kan komme til at lege med og gumle på skod. Det kan være farligt. Skod er også skadelige for naturen. Cigaretfiltre består af plastik, der nedbrydes til mikroplast og ender i havet, fortæller Niels Them Kjær.
Han understreger, at han ikke ønsker et forbud mod rygning på alle strande, men primært de store og populære badedestinationer, hvor folk ligger tæt på en varm sommerdag. Han har ikke noget imod, at folk ryger, når de går tur med hunden på en vindblæst strand ved Vesterhavet i november.
Tal fra Megafon-undersøgelsen
Hvis du skal på stranden, hvilken strand vil du så foretrække?
+ 18 år
- En røgfri badestrand: 56 %
- En badestrand, hvor der må ryges: 17 %
- Ved ikke: 22 %
- Ville aldrig tage på stranden uanset hvad: 6 %
18-29-årige
- En røgfri badestrand: 66 %
- En badestrand, hvor der må ryges: 13 %
- Ved ikke: 16 %
- Ville aldrig tage på stranden uanset hvad: 5 %
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Megafon A/S blandt 1.024 respondenter i perioden 24. maj til 30. maj 2022 og er repræsentativ på køn, alder og geografi.
Nøgleord
Kontakter
Niels Them KjærProjektchef
projektchef for tobaksforebyggelse
35 25 75 34
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 7 ud af 10 unge har fået festen ødelagt af en fuld ven15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når unge drikker for meget, går det ud over både festen og vennerne.
Ny måling: Halvdelen af vælgerne bakker op om et stop for salg af tobak og nikotin10.9.2025 10:15:30 CEST | Pressemeddelelse
50 pct. støtter, at tobak og nikotin udfases, så det ikke længere bliver solgt som forbrugerprodukter i 2035.
Ni organisationer i fælles appel til politikerne: Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 2035 skal det være slut med at sælge tobak og nikotin som forbrugerprodukter.
Kræftens Bekæmpelse hædrer unge kræftforskere28.8.2025 17:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Fena Ochs og Sigrun Thorsteinsdottir modtager årets Forskningstalentpriser.
Jens Overgaard modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202528.8.2025 11:57:24 CEST | Pressemeddelelse
Århus-professoren får prisen som en anerkendelse af sin livslange og utrættelige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum