Flere virksomheder skal være grønne og digitale

I en ny publikation fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står det klart, at SMV’erne har brug for at igangsætte flere grønne og digitale investeringer, som på sigt kan sikre produktivitet og konkurrenceevne.
Analysen viser bl.a., at 27 pct. af SMV’erne i virksomhedspanelet angiver, at de mangler digitale kompetencer for at kunne arbejde med digitalisering, ligesom 13 pct. mangler viden og rådgivning om mulighederne ved digitalisering.
Analysen viser også, at Danmark ligger under sammenlignelige lande, når det drejer sig om udbredelsen af avancerede digitale teknologier, fx kunstig intelligens og Big Data. Og det er især de mindste virksomheder, der halter efter på det punkt.
Derfor skal et nyt, stort virksomhedsprogram til 600 mio. kr. hjælpe med, at SMV’er hopper om bord i den digitale omstilling. Den digitale omstilling frigør hænder, så produktiviteten øges, skaber arbejdspladser og dermed vækst.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
"SMV’er er rygraden i dansk erhvervsliv. Derfor er det også helt centralt, at vi sørger for at de kan nå deres fulde vækstpotentiale og holder fast i deres konkurrenceevne. I regeringen har vi helt konkret foreslået en række initiativer, som netop skal gøre det nemmere at være virksomhed i Danmark. Et vigtigt greb i værktøjskassen er den digitale omstilling, hvor vi skal sørge for, at endnu flere SMV’er tør tage skridtet og investere i for eksempel en robot eller et nyt digitalt ordresystem. Med det nye program kan vi hjælpe nye virksomheder med på den digitale og grønne rejse.”
Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
”Langt de fleste af SMV’erne og resten af dansk erhvervsliv er i fulde omdrejninger igen efter de mange bump på vejen, som COVID-19 medførte. Mange er vendt tilbage til en ny og anden virkelighed. Det vil kræve omstilling og nytænkning i virksomhederne, og det er meget positivt, at der i mange SMV’er – og trods den langvarige pandemi – arbejdes på at styrke produktiviteten, blandt andet gennem øget digitalisering og grøn omstilling.”
Som led i virksomhedsprogrammet afsættes bl.a. 120 mio. kr. til at styrke programmet SMV:Digital, som siden 2018 har hjulpet virksomheder med digital omstilling. En af dem er online-fødevaremarkedspladsen Råhandel, der fik digitaliseret sin logistik med stor succes:
"Tilskuddet til privat rådgivning fra SMV:Digital har gjort stor nytte. Rådgiveren har jo været med netop i et lille års tid, hvor vi er gået fra test til virkelighed, og har fungeret som sparringspartner for alle vores ideer og udfordringer omkring logistik. Det gav os et gennembrud, og siden er vi vækstet markant,” siger Solveig Felbo, leder, medstifter og medejer af Råhandel.
FAKTA Om publikationen ”Genstart af danske SMV'er”
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udsendt publikationen ”Genstart af danske SMV’er”, der afdækker SMV’ernes aktuelle situation og behov på de områder, som er centrale i erhvervsfremmebestyrelsens strategi.
Læs publikationen ”Genstart af danske SMV’er” (pdf)
Publikationen bygger på svar fra et panel af SMV’er (0-249 ansatte). I april 2021 har 5.101 SMV’er deltaget i den første undersøgelse, og svarene er sammen med data fra Danmarks Statistik baggrund for publikationen.
Læs baggrundsrapporten om virksomhedspanelet (pdf)
Svarene fra SMV’erne er vægtet efter virksomhedsstørrelse, geografi og brancher, og resultaterne er repræsentative for SMV-segmentet.
Læs baggrundsrapport fra HBS Economics om tilstanden i danske SMV'er (pdf)
FAKTA Om virksomhedsprogrammet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har med landets tværkommunale erhvervshuse som operatører lanceret et nyt virksomhedsprogram, som har et bredt fokus på genstart af danske SMV’er gennem blandt andet digital og grøn omstilling. Programmet skal støtte omstilling gennem tre grundlæggende virkemidler: Tilskud til rådgivning, tilskud til investeringer i maskiner, udstyr, software, certificeringer mv. samt kompetenceudvikling og –tilførsel. Virksomhedsprogrammet består af følgende indholdsmæssige spor: Digital omstilling, grøn omstilling, genstart af hårdt ramte erhverv og internationalisering samt vækstpiloter i SMV’er. Der er afsat 600 mio. kr. til virksomhedsprogrammet, som finansieres med REACT-EU-midler.
Læs mere om virksomhedsprogrammet her
FAKTA Om REACT-EU
Danmark modtager 1,3 mia. kr. i REACT-EU-midler, som skal afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte en grøn og digital genstart. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står for den konkrete udmøntning af REACT-EU-indsatsen. Indsatsen skal være afviklet senest medio 2023.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte følgende:
Søren Munch, kommunikationskonsulent, Erhvervsstyrelsen, +45 35 29 17 89
Billeder
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi13.11.2025 14:05:39 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



