VIA University College

Flere unge vil læse til lærer på VIA

Del
VIA University College har modtaget 19.331 ansøgninger i år. Blandt højdespringerne er læreruddannelsen, som har fået knap syv procent flere ansøgninger. De nye uddannelsesstationer ser ud til at have medvind.
Flere vil læse til lærer på VIA University College. Tallene tyder på, at de nye uddannelsesstationer har appelleret til en del unge. Foto: Arkiv
Flere vil læse til lærer på VIA University College. Tallene tyder på, at de nye uddannelsesstationer har appelleret til en del unge. Foto: Arkiv

Den 5. juli klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på landets videregående uddannelser, og igen i år har de unge valgt VIA University College i stor stil. 19.331 ansøgninger fordelt på de over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser, er der ankommet. Heraf er 8.252 første prioritets-ansøgninger, det vil sige ansøgninger til de uddannelser, som de unge allerhelst vil ind på.

Sammenlignet med sidste år har 6,6 procent flere søgt ind på læreruddannelsen i VIA. I en tid med generelt faldende ansøgertal på grund af blandt andet mindre ungdomsårgange, betragter VIAs rektor, Harald Mikkelsen, det som en god nyhed, at flere drømmer om at uddanne Danmarks børn:

”Det er særdeles positivt, at der er flere unge, der gerne vil uddanne sig til lærere. Der er mangel på lærere flere steder i Danmark, og at blive lærer og dermed tage ansvar for at danne og uddanne Danmarks børn er afgørende vigtigt for hele samfundets udvikling. Samtidig har vi i professionshøjskolerne igangsat en handleplan med 10 ambitioner, som skal gøre læreruddannelsen endnu stærkere, så det hele tegner lyst for fremtiden,” siger han.

Succes for uddannelsesstationerne
For første gang har kvote 1-ansøgerne kunnet søge ind på læreruddannelsen på en af de nye såkaldte uddannelsesstationer. En uddannelsesstation er kendetegnet ved, at de studerende tager halvdelen af deres uddannelse på en campus, der i forvejen udbyder læreruddannelsen. Resten af tiden går de studerende der, hvor uddannelsesstationen er oprettet.

I VIA er der oprettet to uddannelsesstationer for læreruddannelsen, en i Holstebro og en i Randers. Begge uddannelsesstationer hører under læreruddannelsen i Nørre Nissum. Og på baggrund af ansøgertallet står det allerede nu klart, at der bliver oprettet læreruddannelser i de to nye byer.

”De, der ønsker at læse på en af uddannelsesstationerne, skal søge ind i Nørre Nissum, og vi kan se, at vi i år har fået flere end 60 procent flere ansøgninger til læreruddannelsen der. Derfor forventer jeg, at vi kan byde velkommen til lærerstuderende i både Holstebro og Randers efter sommerferien,” siger Harald Mikkelsen.

Populære ingeniøruddannelser
VIA har i år flere uddannelsespladser på de dansksprogede ingeniøruddannelser og udbyder for første gang uddannelsen til blandt andet produktionsingeniør. Og også her ser det ud til at være noget, de unge har lyst til at kaste sig over. I alt er der kommet 116 procent flere ansøgninger til de dansksprogede ingeniøruddannelser, og det tyder også på, at der er nok ansøgere til at oprette de nye uddannelser.

”I VIA er vi meget optagede af at understøtte væksten i det private erhvervsliv og at fastholde en høj velfærd i Danmark gennem veluddannet arbejdskraft, så det er vigtigt, at der er stor interesse for både de privat- og de offentligrettede uddannelser,” siger Harald Mikkelsen.

Han er glad for den store søgning til VIA og mener, at det beviser, at mange er tiltrukket af professionsuddannelserne, som veksler mellem teori og praksis, og som giver mulighed for at sætte aftryk på samfundet:

”Professionsbacheloruddannelsernes dna er jo, at den teori, som de studerende lærer på uddannelserne, skal kunne bruges direkte i job fra dag ét på arbejdspladsen. Derfor er uddannelserne meget målrettede og praksisnære – samtidig med at de gør meget ud af at klæde de studerende på med den seneste forskningsviden, med dannelse og med et innovativt mindset til at tænke ud af boksen,” slutter han.

Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse, og VIA uddanner hver fjerde pædagog i Danmark. I år har VIA modtaget i alt 3.709 ansøgninger til den uddannelse, hvilket er et beskedent fald sammenlignet med de tidligere år. Også ansøgertallet til sygeplejerskeuddannelsen går en anelse tilbage, mens flere til gengæld vil læse til socialrådgiver. Her er ansøgningstallene henholdsvis 4.220 og 730.

Ansøgerne får besked på, om de er blevet optaget på deres drømmeuddannelse, lørdag den 28. juli. Fra klokken 00.00 om natten mellem den 27. og 28. juli kan VIAs ansøgere logge sig på VIAs optagelsesportal med NemID og se, om de har status som ’tilbudt en studieplads’ eller ’ikke optaget’.

Yderligere oplysninger fås hos:
Rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen, mobil: 8755 1001, mail: hm@via.dk

Prorektor hos VIA University College, Peter Friese, mobil: 8755 1012, mail: pf@via.dk

Journalist i VIAs kommunikationsafdeling Vivian Voldgaard, mobil: 8755 1436, mail: viav@via.dk

Om VIA University College:
VIA er en professionshøjskole med ca. 19.000 studerende og 2.100 medarbejdere.
VIA udbyder over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, designer, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker.
VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i syv byer i Region Midtjylland. Campusserne ligger i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
VIA er kåret som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014 og 2018 – på grund af målrettet fokus på innovation og entreprenørskab på alle VIAs uddannelser.

Nøgleord

Billeder

Flere vil læse til lærer på VIA University College. Tallene tyder på, at de nye uddannelsesstationer har appelleret til en del unge. Foto: Arkiv
Flere vil læse til lærer på VIA University College. Tallene tyder på, at de nye uddannelsesstationer har appelleret til en del unge. Foto: Arkiv
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye