Aalborg Universitet

Flere unge vælger teknologi og naturvidenskab på AAU

Del

Antallet af ansøgninger til landets ingeniøruddannelser har haft en pæn fremgang i årets kvote 2-ansøgninger. Også på AAU oplever man en stigende interesse for ingeniøruddannelserne, hvor knap 10 procent flere end sidste år har søgt ind – en tendens, der skaber glæde på AAU

Fra både politisk og erhvervslivets side har det stort fokus: Landets universiteter skal uddanne de kandidater, der er en mangelvare på det danske arbejdsmarked lige nu, og som i fremtiden vil være endnu mere eftertragtede. Heriblandt er det ingeniører, der efterspørges i en lang række brancher. Derfor er det glædeligt, at langt flere ønsker at studere på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på AAU.

Universitetet er meget optaget af at sikre, at udbuddet af uddannelser hele tiden modsvarer arbejdsmarkedets behov for ingeniører. Derfor skal der også være udsigter til et fast job efter endt uddannelse:

”Vi arbejder kontinuerligt med uddannelsesporteføljen for at sikre, at den matcher arbejdsmarkedets behov. Derfor kan man også være sikker på, at når man tager en uddannelse på AAU, så er den målrettet fremtiden,” fastslår dekan på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Mogens Rysholt Poulsen.

Og netop fokus mod arbejdsmarkedet er et af de områder, der har særlig høj prioritet på AAU. Det kan ifølge Eskild Holm Nielsen, som er dekan på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, være en medvirkende årsag til den store fremgang:

”Det er meget glædeligt, at vores tekniske og ingeniørvidenskabelige uddannelser oplever så stor en fremgang. Og der er ingen tvivl om, at vores tætte samarbejde med erhvervslivet gør os særligt rustede til at sende højtuddannede, erhvervsparate kandidater ud på det danske og nordjyske arbejdsmarked,” siger Eskild Holm Nielsen, som er dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design på AAU.

Nøgleord

Kontakter

Eskild Holm Nielsen, dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design, tlf. 9940 9632, dekan-tech@aau.dk
Mogens Rysholt Poulsen, dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, tlf. 9940 2006, dekan-engineering@adm.aau.dk
Nelly Sander, presseansvarlig for Det Tekniske Fakultet for IT og Design, tlf. 9940 2018, nsa@adm.aau.dk
Sanne Holm Nielsen, presseansvarlig for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, tlf. 9940 3517, shn@adm.aau.dk

Billeder

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum