Flere unge overvejer EUD efter DM i Skills
15.3.2023 10:49:08 CET | SkillsDenmark | Pressemeddelelse

Undersøgelsen, der er udført af Epinon for SkillsDenmark, måler både kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia. Her svarer 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år ”enig” eller ”helt enig” i at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen før DM i Skills – og efter DM i Skills er den andel steget til 42 procent – en stigning på 30 procent.
”Det er meget positivt, at DM i Skills har den effekt. Det er en stor stigning, der viser, at det virker at holde DM i Skills. Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det er lige præcis derfor vi gør det, så jeg er super glad for, at der sker så stor en målbar forandring i målgrupperne, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.
Det er ikke kun hos de unge, at der sker en positiv forandring fra før til efter. I undersøgelsen måles der også på forældre til unge mellem 12 – 20 i Region Syddanmark. Her er svarer 51 procent af forældrene at de er ”enige” eller ”helt enige” i at de vil anbefale deres barn at læse EUD før DM i Skills – og 65 procent svarer det samme i ugerne efter DM i Skills.
“Det er meget vigtigt, at vi når ud til forældrene og befolkningen generelt. Opfattelsen af uddannelserne og forældrenes råd har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Derfor havde det stor værdi, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog ved åbningen af DM i Skills 2023, og derved var med til at løfte anseelsen af og interessen for erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelsernes image for derved at kunne nuancere både de unges og deres forældres forståelse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder,” siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.
DM i Skills 2023 blev afholdt i Fredericia 2. – 4. februar. Før-målingen er gennemført i starten af december 2022 og efter-målingen 6. - 15. februar 2023. DM i Skills 2024 afholdes i Roskilde.
Se yderligere fakta i den medfølgende rapport. Foto er til fri afbenyttelse - se fotograf i billedtekst.
For yderligere information:
Kommunikationschef, SkillsDenmark: Rudi Raahauge Damkjær, 20 92 34 64
Nøgleord
Billeder





Vedhæftede filer
Links
Information om SkillsDenmark
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Bronzemedalje til Danmark ved WorldSkills Shanghai 202627.9.2026 16:20:40 CEST | Pressemeddelelse
Linnea Lind Lehner vinder en bronzemedalje ved WorldSkills Shanghai 2026 i konkurrencen for tjenere. Dertil vinder Danmark hele 12 ”Medals for Excellence”.
Skillslandsholdet rejser til Kina for at kæmpe for medaljer til Danmark18.9.2026 07:54:42 CEST | Pressemeddelelse
15 unge fagtalenter rejser til Shanghai for at repræsentere Danmark ved WorldSkills 2026 - VM for faglærte. De skal måle sig med mere end 1.400 konkurrenter fra over 70 lande.
Fem unge fra hovedstadsområdet skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 15:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra København, Frederiksberg, Ishøj og Frederikssund tager fem unge af sted for at konkurrere mod mere end 1.400 faglærte fra over 70 lande.
Landsdelens eneste: Tømrer fra Væggerløse skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Lars Corneliussen er den eneste fra Lolland-Falster på Skillslandsholdet. Han skal i slutningen af september konkurrere mod mere end 1.400 unge fra over 70 lande.
Flisemurer fra Gislinge og bygningsstruktør fra Slagelse skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Tjalfe Kaster Mortensen og Tue Nikolai Buhl Larsen er på Skillslandsholdet og stiller op ved WorldSkills 2026 i Shanghai
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
