Flere udsatte skal dyrke motion i Esbjerg Kommune
15.10.2021 09:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

En gå-tur med andre ligesindede. En god gang ombold, svømning, padle-tennis eller fitness. Det er alt sammen motionsformer, der er med til at styrke både selvtilliden, selvværdet og motivationen hos flere af de udsatte borgere i Esbjerg Kommune.
Derfor styrker Center for Socialpsykiatri nu indsatsen, så langt flere af de udsatte borgere i kommunen kan få lettere adgang til motion.
Indtil nu har motion for de udsatte borgere været samlet under Idrætskraftcentret, men det projekt udløber ved årets udgang. Derfor har ledelsen i Center for Socialpsykiatri valgt at samle al motion hos ETAC Rehabiliteringscenter, for at styrke tilbuddet – også fremadrettet.
”Vi kan med det nye projekt Sundhed & Motion bedre samle kræfterne, så vi samle de udsatte borgere med ligesindede og styrker fællesskabet, mens de er aktive sammen. Vi bygger ovenpå den progression Idrætskraftcentret har vist og sikrer på den her måde, at tilbuddet overlever,” forklarer Syrén Fyhring Mortensen, leder af ETAC.
En del af visionen
Esbjerg Kommune er en Bevæg dig for livet-kommune, og det betyder, at kommunen har forpligtet sig til at gøre motion tilgængelige for alle borgere.
Ud af de godt 1200 borgere, der er tilknyttet Center for Socialpsykiatri, er godt 100 af dem i dag tilknyttet et motionshold. Håbet er, at der allerede om et år er dobbelt så mange udsatte borgere med til at dyrke motion på tværs af de mange tilbud hos Center for Socialpsykiatri. Målet er klart, motion skal være med til at gøre de udsatte borgere mere selvhjulpne.
”Vi kan se, at desto sjovere vi har det sammen, desto større bliver motivationen blandt vores udsatte borgere til at komme med igen og igen, og når de først finder ud af, at det her kan de godt, så bliver andre ting pludselig også nemmere i hverdagen. Derfor er vores mål også, at vi skal have endnu flere med,” fortæller Syrén Fyhring Mortensen.
FAKTA
Sundhed & Motion
- Sundhed & Motion er et tilbud til alle borgere, der hører under Center for Socialpsykiatri. På tværs af alle andre tilbud kan borgerne dyrke motion, og dermed indgå i et nyt fællesskab.
- Borgerne kan bl.a. deltage i følgende motionstilbud: Ombold (gadefodbold for udsatte), Tennis, Neuro-yoga, Padle-tennis, Puls & Styrke, gåhold, Tai Chi og Qi Gong, Motion i vand, fitness og badminton. Der er hold både i Esbjerg, Ribe og Bramming.
- De fleste tilbud er gratis at deltage i, men nogle koster 30 kr. pr. gang for at vænne borgerne til, at det koster lidt, når man går til en aktivitet.
Kontakter
Syrén Fyhring Mortensen, leder af ETAC Rehabiliteringscenter i Esbjerg Kommune, tlf: 29 68 55 52, mail: anmor@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




