Børns Vilkår

Flere tusinde forældre melder sig ind i kampen mod mobning

Del
4.782 forældre fordelt på alle landets kommuner vil være med til at sætte mobning og trivsel på dagsordenen til skolernes forældremøder. Forældre fra 2 ud af 3 af skoler i Danmark har tilmeldt sig kampagnen #DeVoksnesAnsvar, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Gode fællesskaber, hård tone på nettet og konflikter i forældregruppen.

Det er nogle af de problemstillinger, som kan blive diskuteret på forældremøder i det kommende skoleår - og forældrene vil gerne engagere sig. Forældre på 2 ud af 3 grundskoler i landet har nemlig tilmeldt sig kampagnen #DeVoksnesAnsvar, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag, hvor forældre har tilkendegivet, at de er motiverede til at støtte trivselsarbejdet på skolerne.

”Det er fantastisk, at så mange forældre engagerer sig i kampen mod mobning, fordi de er vigtige medspillere for børn og skole. Mobning er meget lettere at forebygge end at bekæmpe,” siger børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind.  

Børns Vilkår tager i august kontakt til alle de skoler, hvor forældre har tilmeldt sig, og gøre skolerne opmærksom på, at mange forældre er klar til at tage medansvar i kampen for at forebygge mobning. Kampagnen #DeVoksnesAnsvar tilbyder skole og forældre en række redskaber, der gør det nemt at skabe en positiv dialog om trivsel i klassen på fx efterårets forældremøder.  

Dilemmaer og dialogkort 

På kampagnens hjemmeside finder man bl.a. det gratis interaktive værktøj ’Trivselshjælperen’, der hjælper forældrene med at udvikle en trivselsplan ved at forholde sig til forskellige dilemmaer som fx hård tone og støj i klassen.

”Mobning har store konsekvenser for det enkelte barn her og nu og på sigt. Det er afgørende, at vi i fællesskab gør, hvad vi kan, for at stoppe mobning – før det sker. Børn har brug for støtte til at bekæmpe mobning og her spiller forældre og lærere en væsentlig rolle,” siger Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef TrygFonden.

Fakta 

  • 4.782 forældre har tilmeldt sig kampagnen #DeVoksnesAnsvar 
  • Forældre fra skoler i alle landets 98 kommuner har tilmeldt sig 
  • Forældre fra 1.292 forskellige skoler er repræsenteret (68% af alle landets skoler) 
  • Børns Vilkår tager i august kontakt til alle skoler i landet for at skabe opmærksomhed om, hvordan skolen gratis og nemt kan bruge Børns Vilkårs og TrygFondens trivselshjælper på forældremøder. Trivselshjælperen findes på www.bornsvilkar.dk/devoksnesansvar/trivselshjaelperen/ 
  • Få forklaret ’Trivselshjælperen’ på 1 minut her: https://www.youtube.com/watch?v=DB6RiLJjrfA 

 

Top ti over kommuner med flest tilmeldte forældre:

Københavns Kommune           423 

Aarhus Kommune                  243 

Esbjerg Kommune                  195 

Odense Kommune                  174 

Aalborg Kommune                  168 

Guldborgsund Kommune         108 

Frederiksberg Kommune          102 

Næstved Kommune                  97 

Roskilde Kommune                   91 

Horsens Kommune                   82 

Om kampagnen #DeVoksnesAnsvar 

2 børn i hver klasse på 4.-9. klassetrin oplever at blive mobbet ifølge Undervisningsministeriets trivselsmåling. I skoleåret 2016/2017 angav gennemsnitligt 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, at de ‘meget tit’, ‘tit’ eller ‘engang i mellem’ oplever at blive mobbet.

Både trivsel og mobning er produkter af fællesskabet i klassen. Med kampagnen #DeVoksnesAnsvar ønsker Børns Vilkår og TrygFonden at sende et tydeligt budskab: Det er #DeVoksnesAnsvar at skabe rammerne for det sunde klassefællesskab – og forældre har en helt afgørende rolle. 

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Børns Vilkår

Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

35 55 55 59http://www.bornsvilkar.dk/

Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye