Flere tusind fejlbehæftede brandlukninger forsinker byggeriet af Niels Bohr Bygningen yderligere
27.8.2021 13:45:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Byggeriet af Niels Bohr Bygningen, der vil skabe topmoderne rammer for blandt andet forskningen og laboratorierne i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er ganske tæt på at være færdigt.
Byggeriet oplever dog en forsinkelse i den afsluttende fase. Denne forsinkelse skyldes, at flere tusinde af de brandhæmmende lukninger i bygningen ikke er lavet korrekt. Det har Vejdirektoratets gennemgående tilsyn og kvalitetskontrol afsløret ved stikprøvevise tilsyn over en lang periode 2020-2021. Et tilsyn, der supplerede den løbende, generelle kvalitetskontrol af byggeriet.
”Vi er stort set færdige med de øvrige aktiviteter på byggeriet, men vi har en stor udfordring med de mange tusinde brandhæmmende lukninger, der simpelthen er forkert udført,” fortæller anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.
”Vi er lige nu i gang med at udbedre fejlene på dem, så vi kan få bygningen brandgodkendt og endelig færdiggjort. Det er naturligvis dybt utilfredsstillende, at vi må bruge tid og ressourcer på den slags i byggeriets afsluttende fase, men det er altså den situation, vi står i.”
Brandlukninger er en vigtig del af bygningens komplicerede installationsgennemføringer og etagedæk. De er lavet af en række forskellige entreprenører. Og Vejdirektoratet har efterfølgende forsøgt at få disse entreprenører til at udbedre deres mangelfulde arbejde.
Dette har ikke været muligt, enten fordi entreprenørerne ikke har ønsket at gøre det eller ikke har magtet at levere den tilfredsstillende kvalitet i udbedringerne. Og derfor har Vejdirektoratet set sig nødsaget til at indgå samarbejde med fire nye entreprenører til at rette fejlene i de tusindvis af mangelfuldt udførte brandlukninger.
De nye entreprenørers arbejde med at udbedre brandlukningerne har været hæmmet af sommerferien og det travle anlægs- og byggemarked, der har gjort det svært for dem at mønstre tilstrækkelig arbejdskraft. Vejdirektoratet forventer dog, at denne udfordring bliver mindre i den kommende tid, hvor ferieperioden slutter.
”Vi kan dog ikke skjule, at der er tale om et stort og kompliceret arbejde, eftersom de fejludførte lukninger ofte er skjulte og først bliver opdaget ved destruktive undersøgelser. Jeg kan dog garantere, at vi som bygherre har vores fulde fokus på dette problem og arbejder på højtryk for at blive helt færdige med bygningen så hurtigt som muligt. Det er jo et stort og moderne byggeri, der er blevet færdiggjort i henhold til de tekniske og funktionelle krav som blev fastlagt af Bygningsstyrelsen i samarbejde med Københavns Universitet. Og nu skal vi bare have løst udfordringerne med brandlukningerne."
Vejdirektoratet forventer, at Niels Bohr Bygningen med den nuværende fremdrift er brandgodkendt og klar til overdragelse uden væsentlige mangler i slutningen af oktober måned.
Nøgleord
Kontakter
Anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen, tlf. 7244 3449, mail: esl@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener ved Marselis Boulevard fra midt juni til juli18.6.2026 13:28:20 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med jordbundsundersøgelser under Marselis Boulevard vil der være trafikale gener. De kommende uger vil der blive arbejdet flere steder på boulevarden.
Vejarbejde på Helsingørmotorvejen ved Tuborgvej i Gentofte hen over sommeren18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hen over sommeren fortsætter Vejdirektoratet et arbejde med at forstærke stålvæggene under broen ved Tuborgvej langs Helsingørmotorvejen i Gentofte, som startede sidste år. Arbejdet går i gang i slutningen af juni og vil fortsætte til udgangen af september.
Ny opgørelse afslører tendenser i trafikulykkerne18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den officielle opgørelse af trafikulykker for 2025 viser, at antallet af trafikdræbte i Danmark fortsat er på et lavt niveau. Samtidig giver den nye opgørelse indblik i, hvad der har kendetegnet de seneste fem års trafikulykker.
Vejlevej omkring Hald Ege får ny asfalt17.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 19. juni og cirka fire uger frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på Vejlevej ved Hald Ege.
Vejdirektoratet lægger asfalt på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N16.6.2026 13:41:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 18. juni til 9. juli lægger Vejdirektoratet det sidste lag asfalt på udbygningen af Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum