Flere studiepladser er nødvendigt, hvis vi vil imødekomme erhvervslivets IT-behov
19.11.2019 14:03:50 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Danmarks IT-virksomheder har større omsætning end nogensinde. Men de kunne klare sig endnu bedre, hvis der var flere akademikere med it-kompetencer, siger arbejdsgiverorganisation. Rektor for IT-Universitetet Martin Zachariasen er enig og efterspørger flere studiepladser.
På Institut for Datalogi, Aarhus Universitet er man også enig i at regeringen bør prioritere en kapacitetsopbygning med flere fastansatte forskere og undervisere på de Datalogiske Institutter i Danmark. ”Erhvervslivet efterspørger IT specialister med teoretiske og tekniske udviklerkompetencer. Samtidig mangler der forskere til at uddanne disse specialister, og der er et stort behov for mere forskning inden for efterspurgte datalogiske discipliner, som f.eks. Machine Learning, Blockchain og Augmented Reality. Der skal altså flere midler til at rekruttere flere hænder på universiteterne” udtaler Professor Kaj Grønbæk, Institutleder ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
Kaj Grønbæk pointerer også vigtigheden af at skabe interesse for IT og datalogi tidligt, for derved at kunne rekruttere flere dygtige studerende; ”Det er vigtigt at vi får flere unge til at interessere sig for design og udvikling af nye IT-produkter og -løsninger. Folkeskole- og gymnasieeleverne skal kunne se, hvor mange muligheder de har for at bidrage med nye løsninger på f.eks. klima-, energi-, og sundhedsudfordringer, hvis de tager en IT-uddannelse på højt niveau.”
I 2020 håber Aarhus Universitet at kunne optage mindst 170 bachelorstuderende på datalogi og 70 på IT-produktudvikling.
Nøgleord
Kontakter
Institutleder Kaj Grønbæk - 21495634 - kgronbak@cs.au.dk
Kommunikationsmedarbejder Sofia H. Rasmussen - 24424345 - sofia@cs.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet uddanner bachelorer og kandidater i datalogi og IT produktudvikling. Instituttets forskere arbejder både med teoretisk og anvendelsesorienteret datalogi.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
