Flere studenter fra hovedstadsområdet skal vælge professionshøjskolerne
30.11.2022 11:23:45 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Skoler, daginstitutioner, hospitaler og jobcentre kæmper voldsomt med at ansætte kompetente medarbejdere her i hovedstadsområdet. Men der er faktisk et stort rekrutteringspotentiale, hvis flere studenter fra det almene gymnasie får øjnene op for professionshøjskolerne. Det viser en ny analyse fra Danske Professionshøjskoler.
Hovedstadsregionen er nemlig den landsdel, hvor færrest studenter vælger at begynde på en af de fire store professionsuddannelser. Blot 15 procent af studenterne vælger at læse til enten lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver. Til sammenligning er det f.eks. 28 procent af studenterne i Region Sjælland og 23 procent af studenterne i Region Syddanmark. Selv om professionshøjskoler i alle landsdele i øjeblikket kæmper med ledige studiepladser.
”Vi skal have langt bedre fat i studenterne her i hovedstadsområdet, så professionsuddannelserne både virker mere tillokkende og oplagt at søge. At opnå det vil kræve mere af Københavns Professionshøjskole, men også af gymnasierne og det politiske system”, siger KP-rektor Stefan Hermann og tilføjer, at ”KP i øvrigt har et glimrende samarbejde med mange gymnasier og ikke mindst med HF/VUC”.
Stor forskel på gymnasier
Der er dog stor forskel på gymnasierne internt i hovedstadsområdet, viser analysen fra Danske Professionshøjskoler. Københavns åbne Gymnasium, Sydkysten og Vestskoven Gymnasium, Frederiksværk Gymnasium og Herlev Gymnasium sender cirka 20 procent af deres studenter videre til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Mens det tilsvarende tal fra andre gymnasier – især fra København Kommune – blot er cirka 5 procent.
Danske Professionshøjskoler lancerede for nylig 18 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan få flere dygtige lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere – og flere af initiativerne kredser netop om, hvordan stx drejes mere mod samfund og professioner uden at miste sin alment dannende integritet, forklarer Stefan Hermann.
”Professionerne fag og de samfundsområder de opererer i skal bl.a. være langt tydeligere i gymnasiernes studieretninger. F.eks. med en sundhedsstudieretning, som åbner horisonten mod fx uddannelser inden for sundhedsvæsenet. Der er også brug for nye fag på gymnasierne, som peger i retning af vores uddannelser. Det kunne være fag som ’pædagogik’, der ikke findes i dag, hvor man dog kan få psykologi eller retorik. Det kan vække nysgerrigheden hos de kommende studenter”, fortæller Stefan Hermann.
Hvert år starter næsten 30.000 unge, svarende til knap halvdelen af en ungdomsårgang, på det almene gymnasium (stx), hvilket gør det til landets klart største ungdomsuddannelse.
For yderligere oplysninger:
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26137397
Læs hele analysen fra Danske Professionshøjskoler
Læs de 18 konkrete initiativer fra Danske Professionshøjskoler, der ud fra et uddannelsesperspektiv kan styrke rekrutteringen inden for velfærdsområdet
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder
Information om Københavns Professionshøjskole
Fakta om Københavns Professionshøjskole
- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Entreprenørskab er en del af fagligheden – ikke et tilvalg27.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj mødes studerende fra hele regionen på Campus Sigurdsgade for at gøre det, deres uddannelser i bund og grund handler om: identificere problemer i den virkelige verden og finde løsninger på dem
Hele Danmark samles om en hemmelig historie: 780 skoler deltager i nationalt læseevent den 23. april23.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. april 2026, på Verdens Bogdag, samles tusindvis af børn på tværs af Danmark om én fælles fortælling, når Danmarks Hemmeligste Historie læses højt i klasselokalerne.
Ny forskning: Virkelighedsnær skole engagerer børn og unge22.4.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når timerne i folkeskolen kobles til virkelige erhverv, stiger elevernes motivation og engagement, viser et nyt projekt. Ifølge forskerne bag bør vi flytte fokus væk fra at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og i stedet for fokusere på at give børn og unge en varieret skoledag.
Ny meritlæreruddannelse styrker læreruddannelsen i Hillerød10.4.2026 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august 2026 kan ikke-uddannede lærere tage en meritlæreruddannelse på Campus Hillerød. Det skal styrke rekrutteringen til folkeskolen i Nordsjælland og gøre det faglige miljø endnu stærkere på uddannelsen.
Store Demokratidag på Københavns Professionshøjskole9.4.2026 08:45:19 CEST | Presseinvitation
650 skoleelever fra hovedstadsområdet samles onsdag den 29. april på Københavns Professionshøjskole til Store Demokratidag – en dag, hvor demokrati ikke bare bliver talt om, men prøvet af i praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


