Flere spiser usundt og rører sig for lidt – også i Aabenraa Kommune
11.3.2022 10:00:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune har netop modtaget sin nye sundhedsprofil. Resultaterne fra undersøgelsen ”Hvordan har du det? 2021” er nemlig blevet offentliggjort, og cirka 2.500 borgere i kommunen har haft mulighed for at svare på undersøgelsen.
- Med sundhedsprofilen får vi et vigtigt indblik i, hvordan det går med udviklingen af borgernes sundhedstilstand. Sundhed har stor betydning for trivslen og muligheden for at leve det gode liv for kommunens borgere. Resultaterne fra undersøgelsen vil vi bruge aktivt til at gøre vores sundhedsfremmende og forebyggende indsats endnu mere målrettet, siger Jan Køpke Christensen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Aabenraa Kommune.
I undersøgelsen er der flere interessante resultater. Blandt andet er andelen af borgere i Aabenraa Kommune, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol, faldende. Den nye anbefaling på højst 10 genstande om ugen var der i 2010 17 procent som overskred. I 2021 er andelen faldet til 11,9 procent. Til sammenligning er den gennemsnitlige andel i Region Syddanmark på 14,2 procent.
Samtidig er andelen af borgere, der ryger dagligt, også faldet. I 2010 var andelen af borgere, der røg dagligt, på 21,2 procent. I 2021 er andelen faldet til 16,1 procent. Andelen af borgere, der aldrig har røget, er steget fra 45 procent i 2010 til 49,8 procent i 2021. Der er dog en risiko for, at en del af borgerne har erstattet cigaretterne med for eksempel snus. Sundhedsprofilen 2021 viser, at henholdsvis 3,1 procent af kvinderne og 10,7 procent af mændene mellem 16-24 år i Region Syddanmark anvender snus hver dag.
Lig udviklingen i resten af Region Syddanmark viser undersøgelsen også for Aabenraa Kommune, at borgerne på mange områder er blevet mere usunde. Borgerne i Aabenraa Kommune spiser mere usundt og dyrker mindre motion, og flere føler, at de har det dårligt rent mentalt. Det ses ved, at andelen af borgere, der udfører moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden er faldet fra 24,8 procent i 2010 til 18,1 procent i 2021. Herudover er andelen af borgere med et usundt kostmønster steget fra 15,7 procent i 2010 til 21,4 procent i 2021.
- Det er positivt, at alkohol og rygning fylder stadig mindre i borgernes hverdag. Vi håber, at den gode udvikling fortsætter. Det er særlig godt, at den stagnering, som vi så i 2017 ved andelen af daglige rygere, nu er vendt til et markant fald. Vi glæder os til at dykke mere ned i den 600 siders lange rapport og blive klogere på, i hvilket omfang faldet kan være et udtryk for, at rygningen er erstattet med eksempelvis e-cigaretter eller snus, siger Jan Køpke Christensen og fortsætter:
- Dog er det bekymrende, at borgerne på en række andre områder lever mere usundt. Det er ikke en udfordring, vi står alene med i Aabenraa Kommune. Men det er en udfordring, som vi er opmærksomme på, da for eksempel tobaksforbrug og et usundt kostmønster kan være medvirkende til udvikling af kroniske sygdomme. Det gælder blandt andet diabetes, som der desværre fortsat er flere borgere i kommunen, som bliver ramt af. Kronisk sygdom er ofte til gene for borgeren og påvirker muligheden for at leve et godt liv.
- Vi tror på, at der gennem en fortsat og målrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats kan skabe gode resultater på området. Kommunen vil sammen med borgerne arbejde for, at flest muligt kan leve et godt liv uden sygdom eller bedst muligt med en kronisk sygdom, siger Jan Køpke Christensen.
Resultater fra alle kommuner og regioner i landet kan ses på http://www.danskernessundhed.dk/.
Kontakter
Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Jan Køpke Christensen, tlf.: 40 78 79 13; e-mail: jkch@aabenraa.dk
Sundhedschef Aabenraa Kommune, Michael Metzsch, tlf.: 73 76 78 20; e-mail: mme@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
