Flere solceller og vindmøller skal finde vej til Varde Kommune

GRØN ENERGI
Regeringen har ved lov fastsat et mål om, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050. Et mål, som Varde Kommune tager medansvar for med en klimahandlingsplan, der blandt andet indebærer udvikling af projekter inden for bio-, vind- og solenergi.
På mandagens møde i Plan og Teknik har et enigt udvalg derfor besluttet at indstille til Byrådet, at der frem mod 2028 skal planlægges 200 hektar solceller (0,1125 TWh) og 3-4 vindmøller (0,069 TWh) årligt. Byrådet skal behandle forslaget den 11. april 2023.
Som de første tiltag foreslås det, at der i 2023 bliver igangsat:
- Et 221 hektar stort solcelleprojekt i Vittarp.
- En plansag for udvidelsen af Blåbjerg Biogas.
- En undersøgelse af, om to vindmølleprojekter ved Kvong og Malle kan samles til ét stort. Resultatet af denne undersøgelse skal præsenteres for udvalget senest den 11. september 2023.
Færre, men større projekter
Udvalget er desuden blevet enige om principper for, hvordan kommende projekter skal udvikles.
Et af disse principper er, at færre og større projekter er bedre end mange små. Derfor vil Varde Kommune forsøge at få projektudviklere til at samarbejde og eksempelvis få flere mindre projekter samlet til ét stort.
Solceller og vindmøller vil uundgåeligt få betydning for kommende naboer, hvorfor denne gruppe vil få et særligt fokus. Sammen med projektudviklerne skal der være en åben dialog med berørte borgere og virksomheder om alle konkrete projekter.
Endelig vil der i planlægningen være fokus på at undersøge nye muligheder som eksempelvis samarbejder med andre kommuner.
Hele beslutningsforslaget kan læses i vedhæftede referat fra mødet i Plan og Teknik.
Citater
Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune:
"For at nå målet om CO2-neutralitet i 2050 skal vi handle nu. Hvis Varde Kommune ikke selv igangsætter konkrete projekter, er der en stor risiko for, at staten tager beslutningerne for os. Dermed vil vi miste indflydelse på, hvordan vores kommune skal udvikle sig og hvor projekterne skal opføres."
Søren Laulund (A), næstformand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune:
"Med klimahandlingsplanen satte vi retningen for den grønne omstilling i Varde Kommune. Og med Ruslands angreb på Ukraine er behovet for at opføre nye vedvarende energikilder kun accelereret."
Kitty Gamkinn (C), medlem af Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune:
"Sol- og vindprojekter er nødvendige for at nå i mål, men vi er også bevidste om, at projekterne vil komme til at påvirke de kommende naboer. Derfor vil vi arbejde for at sikre, at borgerne i Varde Kommune får medejerskab til den vedvarende energiproduktion."
Kontakter
Preben Friis-HaugeFormand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune
Tlf:60 21 45 44prfh@varde.dkSøren Laulund1. viceborgmester i Varde Kommune (A)
Tlf:28 71 34 13sola@varde.dkKitty GamkinnMedlem af Udvalget for Plan og Teknik (C)
Tlf:40 76 38 40kitg@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Budgetaftale: Millioner til velfærd og stærkere lokalsamfund12.9.2025 11:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Varde Kommune får velfærd for 100 millioner mere frem mod 2029. Samtidig afsættes midler til at styrke kommunens mange lokalsamfund.
Stort kickoff: Varde Kommune står sammen om de unge9.9.2025 13:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere unge i uddannelse eller arbejde? Det er hovedspørgsmålet, når Varde Kommune sammen med økonomiminister Stephanie Lose den 15. september inviterer lokale virksomheder, foreninger og organisationer til kickoff-arrangement for Ungeløftet.
Varde Kommune sender 600 unge til Euroskills8.9.2025 08:44:31 CEST | Pressemeddelelse
Er en erhvervsuddannelse noget for mig? Det bliver 600 af Varde Kommunes folkeskoleelever måske klogere på, når de den 10. september deltager i Euroskills. Her kommer de til at opleve erhvervsuddannelsernes mange muligheder helt tæt på.
Varde Kommune spørger borgerne til råds om udvidelse af rådhus1.9.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Rådhuset indrettes? Det spørgsmål stiller Varde Kommune borgerne i forbindelse med et forestående byggeri, hvor Rådhuset på Bytoften frem mod 2028 udvides og lægges sammen med Borgercenter Varde.
Nyt tilbud: Anonym parterapi til børnefamilier1.9.2025 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Resten af 2025 tilbyder Varde Kommune anonym parterapi målrettet familier med hjemmeboende børn. Det sker for at sikre en bredere adgang til forebyggende hjælp til familielivets udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum