Professionshøjskolen UCC

Flere søger UCCs velfærdsuddannelser

Del
Professionshøjskolen UCC's uddannelser oplever igen i år en klar fremgang i ansøgertallet – tallene et døgn før ansøgningsfristen viser en samlet stigning på 6 % i forhold til 2011.

UCCs velfærdsuddannelser populære for 3. år i træk

Professionshøjskolen UCC's uddannelser har igen i år oplevet en klar fremgang i ansøgertallet – de foreløbige opgjorte tal et døgn før ansøgningsfristen viser en samlet stigning på 6 % i forhold til 2011.

Især uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut er blevet mere populære blandt de unge. Fx viser de foreløbige tal, at 6 % flere har søgt om optagelse på en pædagoguddannelse i hovedstadsområdet i forhold til sidste år, mens 39 % flere har søgt optagelse på uddannelsen til psykomotorisk terapeut. På læreruddannelsen har 2 % flere end sidste år søgt ind.

UCCs endelige optagstal vil blive gjort op og offentliggjort på UCCs hjemmeside www.ucc.dk den 6. juli.

Unge vil gøre en forskel
Ifølge UCC's rektor Laust Joen Jakobsen søger de unge uddannelser, der kan føre til et værdifuldt arbejde med mennesker:

"Det er dejligt at se, at der er en stigning inden for vores uddannelser - ikke mindst pædagoguddannelsen, der er den største af UCC's uddannelser. Vi er inde i en positiv spiral, og det er nødvendigt, at stigningen fortsætter. Selv om der tales om jobmangel i øjeblikket, er der ingen tvivl om, at der meget snart vil være et voksende behov for både pædagoger og lærere. Allerede når årets ansøgere er færdige om fire år, vil der være en stor efterspørgsel efter dem på jobmarkedet," siger Laust Joen Jakobsen.  

Yderligere oplysninger: Rektor Laust Joen Jakobsen, tlf. 41 89 70 07, ljj@ucc.dk

Information om Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC
Buddinge Hovedgade 80
2860 Søborg

3586 8510http://ucc.dk

Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye