Flere små entreprenører skal byde branchegiganter op til dans

Vejdirektoratet er en af Danmarks absolut største udbydere inden for bygge- og anlægsprojekter, og hvert år lægger styrelsen et stort antal opgaver på udbudsportalen.
Disse projekter har entreprenører i hele landet – store som små – mulighed for at byde ind på, men før de kan byde på opgaverne, er der ofte et udbudsmateriale på flere hundrede sider, som skal nærstuderes. Og det kan være dyrt og ressourcekrævende, hvis man er en mindre entreprenør med et stramt budget og få ansatte.
Derfor udarbejdede Vejdirektoratet i april 2021 en ny og helt anderledes model for, hvordan man laver udbudsmateriale på mindre opgaver. Og det har medført, at flere mindre virksomheder byder på opgaver, som tidligere kun var på radaren for de store spillere i branchen.
Områdechef Ulla Konnerup, Vejdirektoratet, siger:
”Vi har nu kørt med den nye model i halvandet år og har allerede fået 25 leverandører med ombord. Mange af dem er små entreprenører, som vi ikke har hørt fra før. Det er en meget positiv udvikling, men vi vil rigtig gerne have endnu flere med, for vi oplever af og til at stå med et udbud, hvor der kun er en enkelt leverandør, der byder. Og så er det tidskrævende, hvis anlægsbudgettet ikke holder, og vi må starte forfra med et nyt udbud.”
I løbet af efteråret forventer Vejdirektoratet at udbyde en række anlægsopgaver til under 5 millioner kroner efter principperne fra den nye udbudsmodel. Det kan være opgaver med for eksempel rastepladser, ladestandere, cykelstier, vildtspring helleanlæg og skilte.
Gør en kæmpe forskel
Entreprenørfirma Brdr. Andersen fra Randers i Kronjylland er en af de mindre entreprenører, som er begyndt at byde på Vejdirektoratets anlægsopgaver, efter at der er kommet et nyt udbudsmateriale, hvor man indenfor få dage løbende kan kvalificere sig som leverandør under rammeaftalen.
For eksempel vandt virksomheden i juli udbuddet med at etablere lastbilparkering på rastepladsen Nørremark mellem Horsens og Vejle, hvor der var fem bydende på opgaven.
Brdr. Andersen har knap 50 ansatte, og derfor er det altid en afvejning, om det kan betale sig at sætte en medarbejder til at læse et offentligt udbud og efterfølgende afgive tilbud.
Direktør Michael Almskov Andersen, Brdr. Andersen, siger:
”Det er ikke unormalt, at et offentligt udbud er på flere hundrede sider, og der gør det altså en forskel for en mindre virksomhed som vores, at vi nu kun skal forholde os til det halve eller en fjerdedel. Man skal huske, at vi jo altid skal overveje, om det overhovedet kan betale sig for os at bruge tid på at afgive tilbud, og der har konklusionen ofte været, at det kan det ikke. Nu skal vi forholde os til færre sider, og derfor vil vi fremover være mere tilbøjelige til at give det et skud – og det er da indtil videre faldet heldigt ud et par gange.”
Vejdirektoratet udbyder hvert år et sted mellem 100 og 200 opgaver på offentlige byggeprojekter. Lige nu kan entreprenører og andre virksomheder finde en lang række projekter på udbudsportalen, som de vil kunne byde på hen over sensommeren og efteråret.
Fakta om den nye udbudsform
Det nye udbud fra Vejdirektoratet integrerer to typer udbud, som allerede er kendte:
DIS-udbudsformen (dynamisk indkøbssystem) er en opgavetype, som oprindeligt kun var tiltænkt og afprøvet i enkelfagskategorier som belægninger, vildthegn og autoværn.
LOK FOR (lokale forbedringer) er en opgavetype, som blander en række kategorier inden for jord, vej og afvanding, og som de fleste mindre entreprenørvirksomheder er kvalificeret til at byde på.
Det nye er, at de to udbudsformer bliver slået sammen, så det er mere attraktivt for små og mellemstore entreprenører at byde på Vejdirektoratets opgaver.
Nøgleord
Kontakter
Ulla KonnerupOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 28umk@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til drop in-møde om nye cykelstier mellem Hammer Torup og Sydmotorvejen27.10.2025 12:59:13 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer mandag den 3. november til drop in-møde om de kommende cykelstier mellem Hammer Torup og Sydmotorvejen, der skal gøre det mere trygt og sikkert at tage cyklen. Her kan interesserede komme forbi og høre om projektet, der efter planen står færdig i oktober 2028.
Rasteplads Ejer Bavnehøj spærres midlertidigt i begge retninger23.10.2025 13:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Begge rastepladser ved Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej lukker midlertidigt i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Lukningerne sker som led i udbygningen af motorvejen, og trafikanter ledes ad skiltede omkørsler i området.
Midterværn udskiftes mellem Utterslev Mose og Gladsaxe23.10.2025 10:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter midterautoværnet på Hareskovvej og Hillerødmotorvejen fra Utterslev Mose til Gladsaxe.
Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner i starten af november16.10.2025 12:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart se frem til endnu en strækning uden vejarbejde. Den nordligste del af udbygningen mellem Skanderborg og Vejle står færdig med tre spor i hver retning tidligere end planlagt, og trafikanterne får dermed glæde af bedre fremkommelighed og færre gener på motorvejen gennem Østjylland.
Vestvejen ved Horsens spærres fra mandag til tirsdag på grund af nedrivning af bro ved Annasmindevej9.10.2025 10:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Vestvejen syd for Horsens spærres i op til et døgn, når broen ved Annasmindevej rives ned som led i udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum