Flere projekter er klar til realisering som en del af Områdefornyelse Nord
15.5.2020 07:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Vækstudvalget for Land og By behandlede torsdag 14. maj en sag om realisering af Områdefornyelse Nord. Efterfølgende skal den behandles af Økonomiudvalget samt Byrådet, inden der foreligger en endelig godkendelse.
Siden programmet for Områdefornyelse Nord blev godkendt i 2017, er der løbende igangsat og gennemført flere delprojekter i den nordlige del af bymidten. Dette har blandt andet ført til en opgradering af gågaden, opkøb af ejendomme samt etablering af et bydelssamarbejde efter BID-modellen. Derudover er der sammen med Realdania udarbejdet ”Plan for fysisk omdannelse af Nørreportkvarteret”, der omfatter opgradering og renovering af passager, bagsider og parkeringspladser i relation til den nordlige del af gågaden. Nu søges der om frigivelse af de resterende midler til realisering af projekterne beskrevet i ”Plan for fysisk omdannelse af Nørreportkvarteret”.
Gademøblerne, facaderenoveringer, gavlmaleriet og lampeinstallationen er blot nogle af de synlige tiltag, der har været med til at skabe en ny identitet og stemning i den nordlige del af bymidten. Næste skridt for Nørreportkvarteret er nu en omdannelse og opgradering af udvalgte passager, bagsider og parkeringspladser, der ligger i umiddelbar relation til gågaden. Passagerne opgraderes med ny belægning og belysning. Samtidig igangsættes et ambitiøst kunstprojekt. Ti udvalgte kunstnere, der alle repræsenterer den yngre danske professionelle kunstscene, inviteres til at udarbejde skitser til et kunstværk i én af områdets mange passager. Skitserne skal danne grundlag for en fondsdialog med henblik på realisering.
Parkeringspladserne ved Barkmøllegade og Hotel Europa renoveres, så parkeringsforholdene forbedres og beplantningen får bedre vækstvilkår. Samtidig oprettes en pulje til renovering af bygningsmassen med bagside til parkeringsarealerne. Desuden forskønnes Callesensgade med nye træer og bede, og der etableres en pulje til renovering af mindre by- og gaderum i området.
Fakta om Nørreportkvarteret
Nørreportkvarteret strækker sig fra Nørretorv til Nørreport, og visionen er, at det skal være en indbydende og spændende opholdsgade. Samspillet mellem kvarterets smukke historiske bygninger, nye gademøbler og specialbutikker skal være med til at skabe en unik stemning. En helt ny bydel, der både er en naturlig forlængelse af byens gågademiljø, og som på samme tid skiller sig ud.
Der vil løbende blive lagt information ind om de forskellige projekter på hjemmesiden www.fremtidensaabenraa.dk/Noerreportkvarteret
Kontakter
Formand for Vækstudvalget for Land og By, Philip Tietje, tlf.: 61 33 66 77; e-mail: pti@aabenraa.dk
Koordinator Fremtidens Aabenraa, Janni Kollerup, tlf.: 73 76 63 14; jkla@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
