Flere pensionsselskaber tilslutter sig fælles skatteprincipper
AP Pension, Lægernes Pension, MP Pension, PenSam, Pædagogernes Pension, P+ og Velliv har tilsluttet sig ATP’s, Industriens Pensions, PensionDanmarks og PFA's fælles skatteprincipper for at sikre ansvarlig skatteadfærd, når der foretages unoterede investeringer gennem eksterne forvaltere. De 11 selskaber forvalter en formue på mere end 2.500 mia. kr.
De fire initiativtagere til de fælles skatteprincipper, Bo Foged, adm. direktør i ATP, Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Allan Polack, Group CEO i PFA, hilser denne opbakning fra andre selskaber i branchen velkommen med en fælles udtalelse:
”Når vi står sammen i branchen, kan vi gøre en større forskel for at påvirke udviklingen. Vi forventer, at samarbejdet om ansvarlig skattepraksis vil styrke vores dialog med eksterne forvaltere, så det i højere grad er muligt at undgå aggressiv skatteplanlægning og fremme skattemæssig transparens i investeringer. Vi håber, at de fælles principper udvikler sig til en egentlig branchestandard.”
Lederne i de syv selskaber, adm. direktør i AP Pension Bo Normann Rasmussen, adm. direktør i Lægernes Pension Chresten Dengsøe, direktør i MP Pension Jens Munch Holst, adm. direktør i PenSam Torsten Fels, adm. direktør i Pædagogernes Pension Sune Schackenfeldt, adm. direktør i P+, Pensionskassen for Akademikere, Søren Kolbye Sørensen, og adm. direktør i Velliv, Steen Michael Erichsen, der tilslutter sig det fælles skattekodeks, udtaler:
”Skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning underminerer en hensigtsmæssig fordeling af værdierne og modarbejder intentionerne bag FN’s verdensmål. Derfor skal det bekæmpes. Vi tilslutter os principperne i håb om, at den brede opbakning sender et stærkt signal til omverdenen og giver større gennemslagskraft overfor aggressiv skatteplanlægning.”
”De fælles skatteprincipper for unoterede investeringer er et vigtigt skridt og giver os en koordineret tilgang til, hvordan vi kan formidle vores krav og forventninger til eksterne forvaltere og på den måde fremme ansvarlig skattepraksis. Sammen står vi langt bedre, når vi vil fremme dagsordenen for ansvarlig skat.”
Kernen i skatteprincipperne er:
- Pensionsselskaberne accepterer ikke aggressiv skatteplanlægning.
- Pensionsselskaberne forbeholder sig ret til at efterspørge yderligere rapportering og foretage stikprøver for at kontrollere, at den eksterne forvalter ikke udøver aggressiv skatteplanlægning.
- Den eksterne forvalter skal overvåge og håndtere relevante skatterisici på en ansvarlig måde.
- Pensionsselskaberne opfordrer til transparens på skatteområdet.
- Pensionsselskaberne opfordrer eksterne forvaltere til at vedtage egen skattepolitik.
Læs mere her.
Yderligere information
Senior presserådgiver Maria Lindeberg, ATP, tlf.: 2499 8455
Pressechef Laurits Harmer Lassen, Industriens Pension, tlf.: 2939 6676
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238
Seniorpressekonsulent Rune Lindberg, PFA, tlf.: 4032 2901
Pressechef Nicolai Nielsen, AP Pension, tlf.: 4083 9973
Kommunikationschef Sofie Randrup, Lægernes Pension, tlf.: 3347 8167
Kommunikationschef Anne Møgelvang, P+, tlf.: 3818 8737
Adm. direktør Sune Schackenfeldt, Pædagogernes Pension, tlf.: 2635 3000
Head of ESG Mikael Bek, PenSam, tlf.: 2993 1097
Pressechef Christian Gundtoft, MP Pension, tlf.: 3915 0140
Pressechef Mikkel Bro Petersen, Velliv, tlf.: 2483 8630
Nøgleord
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Fremtidens sundhedsordning: PensionDanmark lancerer online fysioterapi15.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digital tilgang skal gøre det hurtigere og mere fleksibelt at få behandling for fysiske skader. Samtidig udgør skader i bevægeapparatet knap 4 ud af 10 førtidspensionstilkendelser hos PensionDanmark, som nu introducerer Online Fysioterapi.
PensionDanmark vil opspore flere med læse- og skriveudfordringer: kontakter 13.000 virksomheder21.3.2024 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark lancerer informationskampagne til mere end 13.000 virksomheder. Målet er at opspore flere med læse- og skriveudfordringer, og her kan det digitale opsporingsværktøj, læsogskrivbedre.dk, lette vejen.
Byggesektoren benytter sig i stigende grad af grøn efteruddannelse12.3.2024 09:12:57 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere efteruddanner sig til grønne kompetencer i byggesektoren. Således er aktiviteten i brugen af grønne AMU-kurser i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond steget med 143 % fra 2022 til 2023. Det viser nye tal fra PensionDanmark.
Continued Progress in 2023 results in increased pensions1.3.2024 09:00:00 CET | Press release
A return of DKK 23 billion in 2023 contributes to the ongoing increase in PensionDanmark's payouts to pensioners, which is expected to rise by 250 percent from 2010 to 2030.
Fortsat fremdrift i 2023 giver større pensioner1.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
23 mia. kr. i investeringsafkast for 2023 bidrager yderligere til de løbende stigninger i udbetalingerne til PensionDanmarks pensionister, som ventes at stige med 250 procent fra 2010 til 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum