Flere parkeringsafgifter til udenlandske lastbiler bliver betalt
22.11.2021 09:50:35 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Siden januar 2019 har Færdselsstyrelsen varetaget parkeringskontrollen på statens rastepladser herunder opkrævning af parkeringsafgifter hos udenlandske chauffører og vognmænd. Færdselsstyrelsen indgik i begyndelsen af året en aftale med opkrævningsvirksomheden Euro Parking Collection (EPC), der skal hjælpe med at få de ubetalte afgifter hjem.
Ved udgangen af september har Færdselsstyrelsen oversendt 5.711 ubetalte afgifter til behandling hos EPC. Påmindelses- og rykkerproceduren er igangsat i 1.220 af sagerne, og per 30. september 2021 er 527 afgiftssager afsluttet med indbetalinger.
- Det skal være slut at man kan misbruge vores rastepladser og efterlade et spor af ubetalte afgifter, bare fordi lastbilen hører til i udlandet. Det skaber en unfair situation for de danske lastbiler, der først og fremmest sjældnere parkerer ulovligt, men også i meget høj grad betaler de parkeringsafgifter, de bliver pålagt. Det går stadig langsomt med at få afgifterne hjem, men det er positivt, at arbejdet med at få udenlandske vognmænd til at betale parkeringsafgifter rent faktisk er i gang, og vi kan se, at når de får en rykker, så betaler mere end 40 procent også afgiften. Det tal skal vi gerne have op og så skal vi have flere sager sendt til gældsinddrivelse, siger transportminister Benny Engelbrecht.
EPC er ved at indhente de nødvendige informationer hos de respektive landes myndigheder i 4.430 af sager, så påmindelses- og rykkerproceduren kan igangsættes. 522 sager er afsluttet uden betaling, blandt andet britiske afgifter, der er afvist på grund af forældelsesfrist i hjemlandet, fordi vognmanden har klaget over afgiften og fået medhold, eller mangelfulde data i bilregisteret i hjemlandet. Der er desuden flere lande, der har en lang sagsbehandlingstid, herunder Polen, Rumænien og Bulgarien.
EPC får kun betaling for de afgifter, de har succes med at inddrive. Opkrævningsvirksomheden får 20 procent af de afgifter, de medvirker til, bliver betalt.
Nøgleord
Links
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum